Af Jørgen Nyberg Larsen, Sektorchef, Branchesekretariat - Danske Æg
2021 tyder på et år, hvor vi afsætningsmæssigt vendte tilbage til et mere normalt år.
Nu bliver ægbranchen, ligesom andre brancher, presset af kraftigt stigende foder- og energipriser samt restriktioner i forbindelse med nye fund og udbrud af fugleinfluenza.
I løbet af det sidste år er foderet til konventionelle høner steget med ca. 25 pct., og der er varslet yderligere prisstigninger efter nytår. Foderet til økologiske høner er steget med ca. 35 pct., men det skyldes også, at man efter nytår ikke længere må bruge 5 pct. ikke-økologisk foder i foderblandingerne. Prisen på energi er desuden flerdoblet i løbet af det sidste år.
Priserne på både den daggamle kylling og på hønniker samt transporten af dem er også steget.
Disse kraftige prisstigninger kan ikke opvejes af stigende produktivitet, og det er derfor bydende nødvendigt, at afsætningsleddet går i dialog med indkøberne om højere priser, så producenterne kan få dækket de stigende omkostninger til produktionen.
Producenterne af frilandsæg står i en særlig vanskelig situation, for de efter ca. et halvt år med normal produktion, hvor hønerne kunne komme ud i hønsegården, atter må holde hønerne inde på grund af udbruddene af fugleinfluenza. Det betyder, at de frilandshøner, der var i produktion 1. november, hvor staldpligten igen blev indført, vil producere skrabeæg efter 20. februar 2022 jf. reglerne i handelsnormerne, hvor frilandshøner, der er omfattet af staldpligt, kun i 16 uger kan producere frilandsæg. Det betyder samtidig, at udbuddet af frilandsæg bliver reduceret, og al erfaring viser, at det efterfølgende er svært at genvinde tabt hyldeplads i supermarkedernes kølediske.
For de økologiske producenter er der fortsat ikke kommet en afklaring på forholdene omkring behandling mod parasitter (indvoldsorm) efter nytår. I dag er der 0 dages tilbageholdelsestid, men efter nytår ser det umiddelbart ud til, at tilbageholdelsestiden bliver behandlingsperioden + 48 timer, altså 7 dage pr. behandling, og en ormekur foretages normalt 3-4-5 gange om året.
Der SKAL findes en løsning på dette – både af hensyn til hønernes velfærd og til landmandens økonomi.
