Landmænd slipper for de 140.000 hektar yderligere efterafgrøder i år.
Der er ikke længere hjemmel til at kræve 140.000 hektar ekstra med efterafgrøder i år. Det er en af konsekvenserne af, at Natur- og miljøklagenævnet erklærede de 23 vandplaner ugyldige kort før jul. Det slog Fødevareministeriet og Miljøministeriet fast tidligere på ugen. Men samtidig slog de også fast, at randzonerne ikke er udskudt, og at loven om, at der skal være 10 meter bræmmer langs alle vandløb, stadig gælder.
Udsigt til bedre situation
Landbrug & Fødevarer har kæmpet med næb og kløer mod de ekstra 140.000 hektar efterafgrøder, fordi det giver landmændene ekstra omkostninger, og fordi undersøgelser viser, at efterafgrøderne mange steder slet ikke har den forventede miljøeffekt. Lars Hvidtfeldt, viceformand for L&F, er glad for, at efterafgrøderne er udsat.
»Ekstra efterafgrøder ville ramme nogle landmænd umådelig hårdt. Nu har vi fået ekstra betænkningstid, og det kan føre til en bedre situation,« siger han.
Han håber, at man kan droppe kravet helt og i stedet arbejde med en mere målrettet miljøregulering i den kommende planperiode.
»Både Ida Auken og Jørn Jespersen talte varmt om målrettet regulering på Plantekongressen,« siger han.
Desuden har fødevareminister Mette Gjerskov tidligere bedt landbruget foreslå alternativer til efterafgrøder
L&F ønsker en miljøregulering, der baserer sig på udledning og ikke produktionens størrelse og foretrækker virkemidler i vandmiljøet frem for på markerne.
Hver tredje mark
Med de 140.000 hektar ekstra efterafgrøde ville det samlede krav om efterafgrøder for nogle komme helt op på 34 procent, eller efterafgrøder i hver tredje mark. Plus hvad der eventuelt ligger ekstra i en miljøgodkendelse.
Når dyrkning af efterafgrøder på 140.000 hektar må udskydes til næste år, skyldes det, at de juridisk er bundet op på vandplanerne, og da de er ugyldige, er der ikke længere juridisk grundlag for at indføre dem. Når randzonerne stadig gælder, skyldes det, at de er indført af Folketinget ved lov. Randzonerne er ifølge de to ministerier ikke juridisk forbundne eller afhængige af vandplanerne.
Ifølge planteavlskonsulent Hans Henrik Fredsted, Agrovi, kan det koste op til 1.000 kr. pr. hektar at så efterafgrøder, og da det også har konsekvenser for sædskiftet, kan de ifølge L&F koste 2.000 kr. pr. hektar for nogle landmænd.
