15 kW vindmølle på vej

Firma:Ecowind Stand: E 4420

Ecowind har i flere år haft succes med mindre husstandvindmøller til landmænd og boliger på landet. Nu er der en større vindmølle på 15 kW vej fra Ecowinds leverandør Kingsspan Wind.

Den nye mølle kommer som et frisk pust netop nu, hvor reglerne for produktion af vedvarende energi bliver ændret og begrænsningen på 6kW ydelse for husstandsvindmøller bliver ophævet.

»Det betyder, at der bliver mulighed for at få god økonomi i de større vindmøller,« siger Morten Almlund fra Ecowind.

De nye regler betyder, at man kan få 1,30 kr. pr. kWh overskudsstrøm, og års produktionen ligger på cirka 25.000 kWh pr. år alt efter beliggenheden.

Ecowinds husstandsvindmøller er kendetegnet ved at være robuste og med få sliddele. Det betyder samtidig, at de kan køre i al slags vejr.

»Der kører nogle på Sydpolen, der forsyner en vejrstation, så det garanterer kvaliteten,« siger Morten Almlund.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle