Ardos ærteproduktion truet af myndighederne

Nyt, stort underskud presser frysegrønt-virksomheden Ardo i Danmark. De belgiske ejere er klar til at flytte ud af landet, hvis ikke tilladelser til nødvendige byggerier gives.

For andet år i træk er der underskud i million-klassen i virksomheden Ardo, der producerer og pakker frosne ærter og rodfrugter.

»Vi er ikke tilfredse, vi er utrolig utilfredse. Det er ikke holdbart, hvis ikke vi får rettet op på det,« erkender virksomhedens direktør Carsten Aalund.

I 2012 indviede Ardo en ny fabrik til 50 mio. kr. i Orehoved på Falster. Men den vigtigste del af flytningen af virksomheden fra Nyborg, nemlig et lager og logistik-center, lader stadig vente på sig.

»Da vi søgte tilladelse hos Beredskabsstyrelsen sidste gang fik vi nej til at bygge højlager med den teknologi, vi gerne vil. Nu søger vi om en revurdering,« fortæller Carsten Aalund.

Ardo vil gerne opføre et fuldt automatiseret fryse-højlager, efter en model, som den belgiske ejer har opført i flere andre, europæiske lande.

Højlageret skal være med til at dæmpe udgifterne til energi og intern transport og dermed gøre virksomheden mere konkurrencedygtig. Omsætningen har været faldende i den danske del af Ardo de sidste fem år, primært på grund af et faldende industri- og eksportsalg.

Direktøren lægger ikke skjul på vigtigheden af byggetiladelsen, hvis Ardo fortsat skal have produktion i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at vi ikke kan overleve som virksomhed, hvis vi ikke får lov at investere i det samme som vores søsterselskaber og konkurrenter i andre lande. Vores ejere har sagt, at hvis ikke vi får lov at arbejde med de samme teknikker, så er det svært at se fremtiden i det,« siger direktøren, der fortsat håber på en løsning for virksomheden.

 

Kæmpede med rekordhøst

I denne weekend begynder Ardo ærtehøsten hos de omkring 80 avlere med ca. 3.000 hektar, der årligt levere 14-15.000 tons ærter. Carsten Aalund håber på en god og normal høst, der i modsætning til høsten i 2011 og 2012 ikke boomer i mængderne.

»Høstudbytterne var langt over normalen, i 2012 var det 30 procent over. Problemet er, at især høsten i 2011 var af dårligere kvalitet på grund af regnvejr. Den har vi brugt næsten to år på at komme af med, og det har kostet os en masse penge. Alene lagringsomkostningerne har kostet os omkring 15 mio. kr. på to år,« slutter direktøren.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle