Peter Gæmelke finder det absurd, at EU i praksis reducerer produktionen i stedet for at arbejde for frihandel og øget produktion.
"Hvis nogen beder mig om at prioritere mellem sultne maver og tomme benzintanke, så er det ikke et spørgsmål der kræver mange sekunders overvejelse."
Sådan sagde Peter Gæmelke på Landbrugsraadets årsmøde i onsdags, hvor han havde de store linjer, men ikke de lette løsninger, fremme.
Situationen, hvor flere og flere ikke kan spise sig mætte, og hvor man kan se, at efterspørgslen vil vokse voldsomt de kommende år, bekymrer Landbrugsraadets præsident, der efterlyste løsninger som ikke bare ser pæne ud på papiret.
"Nogen vil nok skyde mig i skoene, at jeg bare vil have lov at pløje nogle flere naturværdier ned og sælge nogle flere grise. Det må jeg så leve med," sagde han.
Væk med støtten
Peter Gæmelke finder det absurd, at EU i praksis reducerer produktionen i stedet for at arbejde for frihandel og øget produktion. Med stigende priser har perspektivet for at reducere landbrugsstøtten aldrig været større.
"Den mulighed skal vi gribe, og man kan kun appellere til de fodslæbende EU-lande om at komme ind i kampen," sagde han og gav udtryk for, at Europa godt må være den faktor, der skubber bag på andre regioner.
Landbrugets præsident mindede dog samtidig om, at produktion af mad skal tænkes sammen med natur og miljø.
"Vi må ikke gå på kompromis med miljø, dyrevelfærd og den enkeltes sikkerhed," sagde han og fortsatte:
"Men inden for den ramme er vi ganske enkelt forpligtet til at udvikle vores fødevareproduktion mest muligt."
Ny teknologi
Peter Gæmelke understregede, at det ikke var for landbrugets skyld alene, at man bør øge produktionen af mad. Erhvervet lever nemlig fint med en forholdsvis lav produktion til en høj pris.
"Men det må være åbenlyst for enhver, at det er en helt anden strategi, vi har brug for," sagde han.
Han pegede blandt andet på, hvor vigtigt det er at udvikle ny teknologi, for at følge med for at håndtere fremtidens udfordringer. Derfor kritiserede han også regeringen for at skære drastisk i de såkaldte innovationsmidler - penge der blandt andet går til at udvikle automatisering, robotter, staldsystemer, gylleseparering og andre tiltag, hvor teknologien kan hjælpe landmanden, dyrene og miljøet.
Også GMO fik et par venlige ord med på vejen.
"Genmodificering er ikke svaret på alt, men det ser ud til, at den kan være et vigtigt element i fremtidens fødevareproduktion," sagde han.
