Af Jørgen Holm Petersen, cand. agro, Falkærgaard i Gundsømagle
Vi har altid haft svaler her på gården. Tidligere kom landsvalerne i den første uge af maj. I år kom de allerede i midten af april. Der kommer først 2-3 par, i et sus ind gennem den åbentstående stalddør. Og de placerer sig altid i ganske bestemte reder. Der var ingen tvivl om, at de har været her før.
Nogle dage efter fortroppen er ankommet, så kommer der en sværm af svaler. Og så er der rift om resten af rederne. Nogle af dem er i dårlig stand – de bliver repareret med våde ler-klatter, inden ”mutter” kan lægge sine 4-5 æg, og ruge dem ud. Svalerne behøver ikke flyve langt efter redemateriale. Hestenes vandkar står lige uden stalddøren. Når svalerne mangler fugtigt rede-materiale, så lader vi vandet løbe over i karrene, indtil rederne er repareret igen.
Vi er glade for at have svalerne i staldene, selv om de sviner meget. Men svalerne gør også gavn; når der er svaler i stalden, så er der ingen fluer. Det passer os fint, for vi vil ikke sprøjte med gift i stalden. Et år talte vi 31 reder, fordelt inde i bygningerne, og under tagskægget på ridehallen.
For 5-6 år siden begyndte der at komme bysvaler på gården. Dem havde vi ikke set før. De har en anden måde at bygge deres reder på. Reden er næsten lukket helt op til loftsbrædderne. Der er kun en udgang, formet som et lille rør med 2-3 cm. åbning. Bysvalerne laver deres reder i portrummet, ind til den lukkede gård. I den tørre tid i april kunne klatterne ikke hænge fast på det tørre træværk. En ung svalemor måtte tre gange opleve, at den halvfærdige rede styrtede ned. Så understøttede vi reden med et lille bræt. Efter et par dage var reden klar, og nu ligger hun på sine æg.
Pudsigt at se
Det er pudsigt at se ungerne lære at flyve. Forældrene lokker et par ud af reden. Lidt klodset træder de ud over kanten og falder. Lige inden de rammer jorden begynder de at baske med vingerne, og opdager, at de kan flyve. De tager en tur rundt i den lukkede gård, sætter sig på en tagrendes kant og får et lille hvil. Forældrene lokker dem på vingerne igen. Og lige pludselig er de klar til at følge forældrene op over tagrygningen og ud i den vide verden.
Om efteråret samles svalerne inden turen sydpå. Det er oftest i første halvdel af september. Men afrejsetidspunktet er nok mere bestemt af temperaturen. De sætter sig tæt sammen på hegnstråden i mørkningen aftenen før turen sydpågaf til deres vinterophold i Afrika. Om morgenen er de væk, alle som én. Så er det tid at foretage oprydning og rengøring efter de mange ”sommergæster”. Og de første dage efter afrejsen savner vi de elegante flyvere og deres morgenhilsen, når vi kom i stalden for at fodre.
