Hvad er egentlig op og ned i debatten om dispensationer til pesticider? Lad os se på nuancerne.
Debatten om pesticider og dispensationer kan være svær for journalister uden stor faglig indsigt i emnet. I Politiken stod der i efteråret ”Så skete det igen: Landmænd får dispensation til at sprøjte forbudt gift, der giver nerveskader, på kartoffelmarker,” og senest i netmediet Danwatch var overskriften ”Otte sprøjtemidler, der ikke må bruge i Danmark, sprøjtes alligevel i plantager og marker”.
Vinklen har været meget kritisk, hvor dispensationer er blevet omtalt som et skråplan for miljøet og sundheden. En sort/hvid debat ærgrer os. Lad os nu tale sammen, finde de gode faglige løsninger og undgå ensidig forvrængning.
For lad os se på, hvad sagen reelt handler om. Udtrykket ”dispensationer” til pesticider er egentligt ikke en retvisende betegnelse. Dispensationer er reelt korte, midlertidige godkendelser. Og alle pesticider er igennem en godkendelsesproces.
Sagen er, at landbruget indimellem mangler bestemte pesticider. For det er i virkeligheden ikke nogen naturlov, at nødvendige pesticider i forskellige dyrkningssystemer er godkendt til anvendelse, når man skal bruge dem. Det kan der være mange forskellige saglige grunde til.
Der kan opstå uventede ukrudt-, insekt- eller svampeangreb, hvor man ikke har en godkendelse til det nødvendige pesticid. Godkendelserne kan også være kringlede. For at et pesticid er godkendt til markedsføring i et bestemt land og afgrøde, skal producenten først have søgt om godkendelse af aktivstoffet til det europæiske marked og herefter af selve sprøjtemidlet i det pågældende medlemsland. En anden situation er, at en godkendelse til et pesticid er løbet ud, og der ikke er søgt om forlængelse af godkendelsen. En godkendelse kan også ophøre, hvis ny viden kommer frem, som dokumenterer, at en anvendelse ikke er sikker længere. Producenterne kan også ansøge og få afslag på forlængelse.
Sikker anvendelse
Derfor eksisterer mulighed for korte, midlertidige godkendelser til et pesticid. Men det kan kun gives i Danmark, hvis der - ligesom med almindelig godkendelse - kan vises sikker anvendelse. En sikker anvendelse handler om bl.a. at sænke dosis, øge afstandskrav og anvende skånsom sprøjteteknologi og andre afværgeforanstaltninger. Derudover må der ikke være andre realistiske tekniske eller økonomiske alternativer, og der er forpligtigelse til at arbejde mod at finde alternativer. I det og kun i det tilfælde kan en dispensation gives og kun for 120 dage.
Forpligtelsen til at levere alternativer ser vi eksempelvis løst ved midlet Reglone til nedvisning af kartofler, hvor der forskes i mekaniske løsninger med aftopning, termisk afbrænding og/eller kemiske løsninger og kombinationer mellem de tre.
Stik imod det indtryk, som nogen mediedækning giver, er dispensationer altså ingenlunde et skråplan for miljø eller folkesundhed. Og det har vi eksperternes ord for. I 2020 fik Miljøministeriet udført et kvalitetstjek af dansk dispensationspraksis af internationale forskere efter, at bl.a. Statsrevisorerne i 2019 havde rettet kritik af dispensationspraksis.
I ekspertredegørelsen står: ”Det vurderes, at dispensationer i Danmark er baseret på samme niveau af grundvandshensyn som almindelig godkendelse af pesticider”. Eksperterne bemærker, at der ikke er nogen risiko forbundet med at give dispensationer år efter år, og at Danmark i øvrigt i modsætning til andre EU-lande ikke går på kompromis med miljøet i dispensationer. Dispensationer er derudover udbredt i EU. I Danmark blev der i 2021 givet 15 dispensationer. Samme år blev der i Tyskland givet 62 dispensationer, 21 i Holland, 19 i Norge og 90 i Frankrig.
Det er for øvrigt pesticidproducenten, der ene og alene bestemmer, om de vil søge godkendelse og forlængelse. Tit vælger producenter ikke at søge i Danmark, fordi markedet er for lille, så det ikke kan betale sig. Når det sker, er det landbruget, der søger og betaler omkostningerne ved dispensationer.
Husk det er ikke kun pesticidet i sig selv, der er godkendt eller forbudt. Det er en specifik anvendelse, som godkendes. En anvendelse dækker over mere end pesticidet i sig selv – det udgøres bl.a. af mængden, der bliver brugt, sprøjteteknologi, afstandskrav til vandmiljø og stier. Ved at ændre på disse parametre kan man gøre anvendelsen mere eller mindre sikker.
Betegnelsen ’farlige’ pesticider giver derfor ikke mening. Alle pesticider kan være farlige, hvis de anvendes på uansvarlig vis – omvendt kan i teorien alle pesticider være sikre, hvis de anvendes på forsvarlig vis ved at stille krav om lav dosis, store afstandskrav og skånsom sprøjteteknologi. På lige fod med en motorsav, som vi jo også har lov at bruge, såfremt vi anvender sikkerhedsudstyr.
Flere dispensationer
De politiske vinde, både i Danmark og i EU, blæser i retning af at mindske antallet af dispensationer. Vi er principielt enige, for det ville være dejligt, hvis vi slap for at søge disse korte godkendelser og i stedet fik et system med langsigtede, sikre løsninger. Men muligheden for dispensation vil med stor sandsynlighed fortsætte med at være nødvendigt. Især i lyset af klimaforandringerne, som betyder, at nye skadedyr og sygdomme kommer til eller øger deres skade. Det kræver konstant agil og fleksibel tilgang med respekt for både det gode landmandskab, sundhed og miljø.
