Lavere foderforbrug og bedre overblik over hele produktionen har været Berg Nicolaisens udbytte af at være med i + 25 kroners-projektet.
- Gyllegardiner monteret i den nye stald forhindrer gylleventilation
- Prelleplader monteret i den gamle stald
- Fast procedure om rengøring af siloer
- Vedligeholdelse af ventilationsanlæggets fugtføler
- Én gris mindre pr. sti
- Konsekvent brug af grise-dasker for at få alle grise op hver dag.
"Jeg var mest overrasket over, at de fem rådgivere lagde så megen vægt på, at mine fodersiloer skulle gøres rene," fortæller Berg Nicolaisen. Der er nu gået næsten et år, siden rådgiverholdet var på besøg.
"Men jeg kan se, at det hjælper. Tidligere havde jeg flere grise med endetarmsudfald. Det er næsten væk nu," siger den vestjyske slagtesvineproducent. Han indrømmer, at de næsten blå trevler, han tidligere kunne se indvendigt i fodersiloen, nok har været fyldt med toksiner.
"Når bare rengøringen bliver en fast ugentlig rutine, så tager det faktisk ikke ret lang tid," siger han og viser de inspektionsluger, der er i hver færdigvaresilo. Han bruger en almindelig kost til at feje siderne rene med.
Masser af varme fra gyllen
For Berg Nicolaisen kom deltagelsen i projektet samtidig med, at han skulle til at bygge en ny slagtesvinestald med 1.500 stipladser. De råd, han fik ved besøget, blev derfor indarbejdet i den nye stald.
"I den gamle kostald havde vi varmegenvinding, men da vi solgte køerne, forsvandt den mulighed for opvarmning. I stedet foreslog rådgiverholdet, at jeg i den nye stald etablerede gyllekøling, og det har jeg bestemt ikke fortrudt," siger Berg og peger på varmerøret der løber rundt i stalden. Varmerøret er dimensioneret til at kunne afgive 10 kW til de 750 stipladser. Det er tilstrækkeligt til at holde stalden varm, når først den er udtørret, men til selve udtørringen efter vask fik Berg installeret en kaloriefer, der kan give hele 20 kW.
"Når jeg starter kalorieferen, har jeg et oliefyr der hæver temperaturen fra de omkring 55 grader C, jeg får ud af varmepumpen til omkring 80 grader," siger han.
Berg lægger nemlig vægt på, at stalden er både ren, tør og varm, før der kommer nye grise ind.
Bergs holddrift
Berg får smågrise på skift hver tredje eller fjerde uge. Et system han er godt tilfreds med og som betyder, at han kan koncentrere sin indsats i én sektion ad gangen. Det er nemlig Bergs erfaring, at kommer grisene godt gennem de første tre uger, så støder der sjældent problemer til senere.
"Rådgiverne lagde megen vægt på, at jeg fik alle grise op hver dag, så de foreslog, at jeg anskaffede mig sådan en "grise-rasler." Så skulle jeg ind i hver tredje sti hver dag og få alle grise op," husker Berg, der nu kun går ind i hver tredje sti, mens grisene er små.
"For det første gider store grise ikke rejse sig, når jeg kommer med rasleren, og for det andet synes jeg ikke, at der er behov for at jage alle op hver dag," siger Berg, der til gengæld lægger vægt på at gennemføre holddriften. Det betyder blandt andet, at alle grise skal være leveret 13 uger efter indsættelse.
"Der er jo 14 uger imellem, at hver enkelt sektion skal modtage et nyt hold grise. Det giver 13 uger til produktion og en uge til rengøring," fortæller Berg Nicolaisen, der normalt sender de første på slagteriet efter bare otte uger.
