NaturErhvervstyrelsen lancerer en omlægning af efterafgrødeordningen for at sikre efterafgrødernes miljøeffekt
Under overskriften »Efterafgrødernes miljøeffekt sikres« har NaturErhvervstyrelsen lige sendt den årlige bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning for næste planperiode 2012/2013 ud i offentlig høring. Og den indeholder blandt andet ændringer i reglerne for efterafgrøder, som formuleres sådan af NaturErhvervstyrelsen:
»Efterafgrøder har de to seneste år i stort omfang ikke kunnet udlægges på grund af megen nedbør i sensommeren. Og med et vådere klima kan det forventes at ske hyppigere fremover. Det betyder at efterafgrødernes miljøeffekt udebliver og der udledes mere kvælstof til vandmiljøet. Derfor lanceres en omlægning af efterafgrødeordningen, der sikrer den miljøeffekt, som var forudsat, da efterafgrøderne blev indført. Det indebærer, at efterafgrøderne skal udlægges i starten af planperioden i stedet for som nu slutningen af planperioden, som løber fra den 1. august til den 31. juli. Til gengæld giver ændringerne jordbrugeren øget fleksibilitet med hensyn til at kunne bruge de forskellige alternativer til efterafgrøder.«
Videncentret
Susi Lyngholm fra Videncentret for landbrug er godt i gang med at sætte sig ind i den nye bekendtgørelse, der kom i fredags. Hun siger om den nye ordning:
»I meget våde efterår som f.eks. sidste år, blev der givet dispensation for pligtige efterafgrøder på nogle punkter. Men ikke på alle, f.eks. ikke de frivillige efterafgrøder (randzone og ekstra kvælstof), selvom det reelt var vejrets skyld, at efterafgrøderne ikke blev etableret. Og de ramte kunne reelt være blevet straffet, fordi kvælstoffet var brugt og efterafgrøderne lå efter den tilhørende planperiode. Nu ligger de før, og på den måde har man mulighed for at redde mislykkede efterafgrøder ved efterfølgende at regulere i sin kvælstof-kvote. Til gengæld falder de hidtidige dispensationsmuligheder væk,« siger hun. Og understreger, at manglende efterafgrøder jo både udløser krydsoverensstemmelse og bøde.
Den nye ordning indeholder også en skærpelse om, at man kun kan udlægge efterafgrøder for andre, hvis man selv har ekstra efterafgrøder stående i banken. Det sikrer, at den der modtager efterafgrøder aldrig kommer i klemme, hvis efterafgrøderne af en eller anden årsag ikke etableres, vurderer Susi Lyngholm.
Hun fremhæver også, at opsparede efterafgrøder ikke længere forældres efter fire planperioder, som det har været hidtil. Og at man har mulighed for at overføre alternativerne til efterafgrøder (f.eks. energiafgrøder) til andre eller sætte dem i banken.
Høringsfristen udløber 22. juni.
