På spidsen med cheføkonom Thomas Søby, Landbrug & Fødevarer
Den amerikanske dollar er steget med 30 pct. gennem det seneste år og har nu krydset grænsen på syv kr. Fra mange forskellige sider har det afstedkommet stor begejstring - ikke mindst på landbrugets vegne. Og det er bestemt heller ikke uden grund.
For den stigende dollarkurs hjælper landbruget og fødevareerhvervet. Først og fremmest betyder den stigende dollar, at fødevareproducenterne får flere kroner for den eksport, der afregnes i dollar.
For Arla gælder det, at hvis dollaren bliver på det aktuelle niveau, kan det i sidste ende betyde en stigende mælkeafregning på ca. 13 øre pr. liter. Og for svinesektoren siger tommelfingerreglen, at når dollaren stiger 10 pct., så stiger svinenoteringen med fem pct. Så alt burde se lyst og fredeligt ud.
Så enkelt er regnestykket dog ikke. I ligningen er glemt det faktum, at valutakurser går op og ned. Så når man hører udmelding om, at en stigende dollarkurs skaber 18.000 arbejdspladser, så bør man huske, at det er under forudsætning af, at kursen bliver oppe de kommende år. Og sandheden er nok snarere, at vi risikerer at stå om nogle år og lave den tilsvarende udregning med omvendt fortegn, fordi kursen er gået den anden vej.
Dette betyder dog ikke, at vi ikke skal glæde os over de nu og her-gevinster, som landbruget opnår af en stigende dollar – for der er tale om gevinster på bundlinjen. Vi må bare ikke glemme, at udsving i dollarkursen ikke bortvisker de udfordringer, som dansk landbrug står over for. Det danske landbrug slås fortsat med en række rammevilkår, der er dårligere end vore udenlandske konkurrenters.
Vi er hårdere beskattet på en række områder, og en del EU-direktiver er overimplementeret i Danmark. Det koster dyrt hver eneste dag - både for landmanden og for samfundet. Vores seneste analyse viser, at de samlede omkostninger som følge af overimplementeringen kan opgøres til 2,9 - 4,6 mia. kr. pr. år.
I dag kan vi glæde os over den høje dollarkurs, men gevinsten må betegnes som værende midlertidig, hvorimod de grundliggende produktionsvilkår har en mere permanent karakter.
