De største tjener i gennemsnit 45 kroner mere pr. slagtesvin end de mindste
En gris er en gris er en gris, fristes man til at sige med en landbrugsfaglig omskrivning af et gammelt digt. Men selv om grisene er ens, og landmændene får den samme afregning, er der enorme forskelle på, hvor meget det koster at fremstille et kilo grisekød - og altså i sidste ende også, hvor meget man ender ud med på bundlinjen.
Kigger man f.eks. på de landmænd, der producerer under 7.000 slagtegrise, kan de bedste fem procent lave et kilo gris for en flad tier. Kigger man i den anden ende af skalaen, skal landmændene her bruge 13,60 kr. eller en tredjedel mere på en gris præcis magen til.
I gruppen af store producenter med over 12.000 slagtegrise er forskellene også udtalte, om end ikke helt så store. De bedste fem procent laver grisekød for 10,30 kr. og de ringeste for 12,40 eller 20 procent dyrere.
Konkurrenceevnen
Det er Seges, der i årets Business Check Svin er kommer frem til de store forskelle. Netop fremstillingsprisen er et vigtigt nøgletal, når landmænd skal sammenligne sig med hinanden. Tallet viser, hvad det koster at producere et kg kød efter aflønning af alle indsatsfaktorer og afslører dermed den enkelte producents konkurrenceevne.
Flytter man luppen til et andet vigtigt nøgletal, nemlig resultatet pr. slagtegris, og bliver hos storproducenterne, ender de dårligste producenter på 71 kr. og de dygtigste tre gange så højt med 232 kr. pr. gris. Forklaringerne er flere, men helt afgørende er, at de, der kommer ud med de dårligste resultater, har tre gange så meget kapital bundet i produktionen pr. gris end de bedste (1.050 kr. mod 344 kr.). Kigger man på foderomkostningerne, som er den tungeste variable udgift, bruger de dårligste en tredjedel mere på foderet - 420 kr. - sammenlignet med de bedste, der kan nøjes med 311 kr.
Størst er bedst
Selv om omkostningerne til indkøb af smågrise og foder steg i løbet af 2019, endte dækningsbidraget pr. slagtegris alligevel med mere end en tredobling i forhold til året før.
Dækningsbidraget steg med størrelsen af bedrifterne, og dermed opnåede de største bedrifter også de bedste resultater. Deres resultat blev 159 kr. pr. slagtesvin, mens de mellemste og mindste bedrifter opnåede resultater på 140 kr. og 114 kr. pr. slagtesvin. De størrelsesøkonomiske gevinster ses derfor stadig også i slagtesvineproduktionen.
