Landmænd tager de ret katastrofale oversvømmelser med en god portion humor i nok en regnvåd uge, der også gav svar på tiltale til vores kritikere
Annette Dam: »Jeg havde ikke drømt om, at man skulle ønske sig en snorkel til sin næste bil«
Pernille Raben: »Vi overvejer at omlægge til ris«
Helle Kreiberg Svennesen: »Vi kan snart sejle ind i malkestalden«
Selv om de massive oversvømmelser giver enorme problemer i dagligdagen og formentlig et betragteligt økonomisk tab, tog rigtig mange det med en god portion humor, da landbrugsavisen.dk bad jer sende billeder af vandet. Der kom snesvis af billeder, ofte med en galgenhumoristisk tekst.
Der må komme et mere alvorligt efterspil, når regningen fra udvintrede marker, forsinket gyllekørsel og ødelagte hegn og bygninger skal betales.
Regnen kan hverken bondemand eller bureaukrat gøre noget ved, men man kan gøre noget ved vandløbene. I de senere år har diskussionen handlet om om at gøre åerne slyngede, levende og smukke, og det skal de fortsat. Men åernes funktion som afvanding vil og komme på dagsordenen, har Seges varslet. Heldigvis er der også oversvømmelser i Horsens og Holstebro, og når også byfolk rammes, mon så ikke der er opbakning til at gøre noget?
Er det klimaets skyld?
Vi har haft den måske varmeste og vådeste vinter i alle de år, det er målt. Regnmængden er steget 100 mm siden år 1900 (og her kan år 1900 godt bruges som sammenligning!). Spørgsmålet er, om det er den globale opvarmning, der sender mere vand gennem Storåen ved Holstebro? Helt den samme diskussion havde vi om de australske skovbrande, orkaner og varmerekorder om sommeren.
Svaret optager alle, ikke mindst i landbruget. Meget betegnende er sessionen om klima og bæredygtighed den mest besøgte på næste uges kvægkongres. Det bliver interessant at se LF-Kvægs direktør Ida Storm (41 år) i debat med bl.a. de to unge fremadstormende politikere Alex Vanopslagh (28), LA, og Signe Munk (29), SF. Det siges jo, at klimakampen er en dyst mellem generationer, så der er en vis idé i at overlade scenen til dem, der sikkert også er i live og aktive i 2050.
Følelser contra fakta?
I sidste uge refererede jeg på denne plads en harsk kritik af dansk svineproduktion fra blandt andre Lone Vitus, kaldet Lone Landmand, som var bragt i en kronik i Politiken. I et meget følelsesladet indlæg skrev hun, at »vejen er brolagt til helvede med tvivlsomme handlinger og overtrædelser i dansk industriel svineproduktion«.
Et par dage efter fik Erik Larsen og Christian Fink Hansen, formand og direktør for LF Svin, optaget et svar i samme avis. Nøgternt og med fakta fortalte de, at »næsten 35 procent af de farestier, der er etableret siden 2014, er til løse søer«. De anerkendte, at pattegrisedødeligheden er for høj og tilføjede, at der er revideret i avlsmålene, så der bliver mindre »fokus på kuldstørrelse« og »skruet op for at gøre grisene mere robuste«. Samt at »der er et branchemål om hele haler«.
Kritikken er som nævnt båret af følelser, og følelser skal man ikke underkende. Modargumenterne er forsigtige og faglige. Erik og Christian er på en svær mission og kan ikke gøre andet end at bruge fakta - men måske skal branchen arbejde med at sætte nogle ord på indsatsen, der også kan forstås af en Politiken-læser, der først ser grisen, når den bliver til en kotelet i Irma.
Hvem skal passe dyrene?
Ugen bragte også en ny statistik, der viste en opbremsning i antallet af udenlandske arbejdere i Danmark, herunder også i landbruget. Lige nu foregår der i forbindelse med overenskomst-forhandlingerne en hård diskussion i byggeriet om social dumping. Kravet er massivt højere minimumsløn, specielt til de udenlandske kolleger.
Den diskussion vil 3F helt sikkert prøve at udstrække til landbruget, og det kan sætte os under pres. Der vil ikke være nogen forståelse fra nogen sider, hvis landbruget ikke kan give alle sine medarbejdere, uanset nationalitet, en løn, der svarer til, hvad man kan få andre steder.
