Bedrift med 200 hektar, heraf antages 25 pct. sårbart og resten robust
28 hektar med lovpligtige efterafgrøder
20 hektar med ekstra efterafgrøder i miljøgodkendelsen
Udgift til efterafgrøder 350 kr. pr. hektar
Samlet 16.800 kr.
Effekt i vandmiljø 600 kg N pr. år (al N-udvaskning fra en fjerdedel af arealet)
Hvis samme landmand kendte de sårbare arealer, kunne han for den halve udgift have udlagt 24 hektar med efterafgrøder i stedet for de 48 hektar. Effekten ville være en forbedring i vandmiljøet på 1.200 kg N pr. år. Altså den dobbelte effekt for den halve udgift.
landmanden hellere ville nå målet ved at flytte sine frøgræsmarker fra et robust areal til et sårbart areal, hvor han ellers havde vinterhvede, så skulle han blot flytte eller etablere 15 hektar frøgræs for at opnå en effekt på 1.200 kg N pr. år. Det ville oven i købet måske ikke koste ham ret meget at flytte lidt rundt på afgrøderne. Altså den dobbelte effekt for en markant billigere løsning.
Et stort set tilsvarende billede som i C) ville være tilfældet for en kvægbruger, som flytter majsen til et robust areal og har græsset på de sårbare arealer.
Er markerne drænet, kunne der etableres et minivådområde. Det er ikke usædvanligt at se, at et minivådområde kan fjerne mellem 400 og 1.200 kg N pr. år. Hvis udgiften anslås til 200.000 kr., og efterafgrøder udfases, ville investeringen tjene sig hjem på 12 år.
