VikingGenetics ekspanderer i USA

VikingGenetics etablerer sig på det amerikanske marked for at markedsføre sin nordiske kvæg-genetik.

Efter i mange år at have solgt genetik i USA har bestyrelsen i VikingGenetics nu givet grønt lys for at etablere et datterselskab i landet.

Dermed kan selskabet ekspandere yderligere på et af verdens største markeder for kvæggenetik. 
VikingGenetics har allerede datterselskaber i Australien, Tyskland og Storbritannien og eksporterer i øvrigt til 49 andre markeder. Ifølge bestyrelsesformand Per-Johan Svensson, er det amerikanske marked dog særlig vigtigt.

-    USA er unægtelig i det globale epicenter for mælkeproduktion og genetiktrends og er et nøglemarked for os til fortsat at vokse, siger han.

Louise Helmer, administrerende direktør for VikingGenetics, forklarer virksomhedens motivation for at ekspandere i USA med, at man dér finder nogle af verdens dygtigste mælkeproducenter, forskere og industriorganisationer.

-    Ved at dykke ned i det marked, åbner vi dørene til styrkede relationer, fremmer muligheder for partnerskaber, samarbejdsprojekter, og vi vil også få en dybere forståelse af konkurrencelandskabet, tilføjer hun.

I USA står 40 procent af køerne på besætninger med flere end 2.000 køer. Det giver mulighed for større ordrer, hvilket er mere effektivt og kan skabe større værdi for ejerne af Viking Genetics – nordiske kvægbrugere. 

Med den nye satsning vil man blandt andet fokusere på VikingJersey og VikingRed, hvor selskabet har verdensklassegenetik. 

VikingJersey producerer de højeste mælkefedt- og proteinprocenter, mens VikingReds er naturligt sunde og frugtbare, populære brugt til krydsning.

VikingHolstein vil blive markedsført på sin størrelse og effektivitet i forhold til mælke- og tørstofproduktion og dens tilstedeværelse i ProCROSS- og VikingGoldenCross-koncepterne.
 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle