Facebook-debat om forrum og MRSA gav sejr

Nye regler for forrum og MRSA var blandt emnerne hos erfagruppen af kvinder i svineproduktion.

»Vi har haft masser af god aktivitet på Facebook mellem medlemmerne hen over sommeren,« siger landbrugsrådgiver Kirsten Krogh Top Platz som begrundelse for, at den erfagruppe, hun er koordinator for, har vundet tredje runde af Erfagruppe 2.0 Matchen.

Gruppen består af otte kvinder, der alle er gift med svineproducenter, ligesom de alle er aktive på bedrifterne - i staldene, på kontoret eller på anden vis. Gruppen er tidligere beskrevet i LandbrugsAvisen.

»I gruppen er vi ved at lære processen, og at det er praktisk at tage et foto eller en lille video af den ting, som man vil diskutere på Facebook,« siger Kirsten Krogh Top Platz.

Personligt ramt

»Vi har diskuteret kvalitet og tilbud i forbindelse med foderkontrakter, regler for udlejning af boliger, forsikringer, spørgsmål om medarbejere og behandling af diarré.«

De nye regler for indretning af forrum har givet anledning til en livlig udveksling af fotos og gode råd på Facebook-siden.

MRSA er også debatteret heftigt, idet den såkaldt multiresistente bakterie har udløst en så hadsk stemning i pressen, at gruppens medlemmer føler sig personligt ramt.

»Når man - som vi - har hørt hygiejnesygepeljerske Tinna Urth, Aarhus Universitet, redegøre for MRSA og andre bakterier i menneskekroppen, så forstår man slet ikke, hvordan MRSA kan udløse så stort hysteri, som tilfældet er,« siger Kirsten Krogh Top Platz.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle