Ny undersøgelse af deltidslandmænd viser stærke relationer til landbruget. Det er interessen, der driver værket.
Deltidslandmand, hobbylandmand, landboer - kært barn har mange navne. En meget forskellig gruppe, men også med fællestræk. Det viser flere nyere undersøgelser om deltidslandmænd.
Den nyeste er lavet i foråret 2013 af Mathias Utoft Jørgensen som afgangsspeciale i Landskabsforvaltning fra Københavns Universitet med 25 tilfældigt udvalgte deltidslandmænd fra Horsens. En anden er lavet af Djurslands Landboforening i vinteren 2013 med 97 deltidslandmænd fra Djursland. Og den sidste af Videncentret for Landbrug i 2012 med 1.454 deltidslandmænd fra hele landet.
Undersøgelserne er nogenlunde enige om, at den typiske deltidslandmand er midaldrende, har et mindre familiepræget landbrug på omtrent 25 hektar, har boet på landet i mange år, og gør det fordi de frie, landlige rammer for børn og familieliv vægtes højt. De fleste nævner også planteavl, natur og husdyr som hovedinteresser i landbruget.
Sådan er deltidslandmænd
»Hovedparten af deltidslandmændene i min undersøgelse har en stærk interesse i og tilknytning til landet. De er måske selv vokset op der, eller er tidligere landmænd og klarer det meste af arbejdet på landbruget selv. Mange har også samarbejde med naboer, fra den enkle gylleaftale til deciderede maskinfællesskaber. De fleste har en faglært uddannelse, typisk inden for landbrug,« fortæller Mathias Utoft Jørgensen.
Det går godt i spænd med Videncentrets undersøgelse, hvor de fleste ser sig selv som produktionslandmænd på deltid eller hobbylandmænd - og de færreste som landboere eller liebhavere. Også her er de fleste faglærte, mens de færreste har en videregående uddannelse. Og langt hovedparten driver landbruget selv frem for bortforpagtning.
Djursland skiller sig ud
Til gengæld er det her, Djursland-undersøgelsen skiller sig ud. Her har de fleste en videregående uddannelse, ingen landbrugsfaglig baggrund og stor interesse for natur og selvforsyning. De ser mere sig selv som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende end landmand. Og det er ikke landbruget som erhverv, men bløde værdier som herlighed, familieliv og fritidsinteresser, der er den vigtigste motivation for at bo på landet.
»Det er interessant at se, at der er forskel på deltidslandmænd på Djursland og andre steder,« siger Niels Pedersen Qvist, formand for Danske Deltidslandmænd, L&F. Han mener, det er et vink med en vognstang om, at deltidslandmænd bestemt ikke skal rådgives ens. Men også at fantastisk natur tiltrækker den økonomisk bedre stillede del af deltidslandmændene.
En livsstil at bo på landet
I Horsens ønskede mange til gengæld at blive fuldtidslandmænd, da de startede, fortæller Mathias Utoft Jørgensen.
»Deltidslandbrug skaber mulighed for, at unge kan etablere sig i landbruget, og de lidt mere modne kan blive på landet og fortsætte landbruget ved siden af et job. Mange kan godt lide vekselvirkningen mellem udejob og hobbylandbrug, og synes de får det bedste fra to verdener. Det er en livsstil. De vil det gerne og er indstillet på, at deltidslandbruget giver dem en længere arbejdsdag. Landbruget er deres interesse, mens jobbet mere er brød på bordet.«
