Forårsmarked skal gøre lokalsamfundet mere bæredygtigt

Ausumgaard har i ti år tiltrukket tusindvis af gæster til det årlige forårsmarked i maj, men nu er tiden inde til fornyelse. Derfor udvikler Maria og Kristian Karlshøj nu forårsmarkedet til en større og bredere festival med fokus på bæredygtighed.

Her er det lige værd at repetere, at Ausumgaard har en nøje defineret strategi for bæredygtighed, som ikke kun handler om miljø, klima og natur. Også familie, økonomi, rummelighed i arbejdspladsen og ikke mindst lokalsamfundet indgår i strategien.

»Ligesom indianerne brændte deres landsby ned hvert 7. år og byggede en ny og bedre, prøver vi at gentænke vores forårsmarked. Forårsmarkedet har været et aktiv for os, men nu har vi sat højere mål og vil også gerne være med til at gøre vores lokalsamfund mere bæredygtigt«, forklarer Kristian Karlshøj.

Lokal accept

Før var forårsmarkedet især et marked med fødevarer, gymnastikopvisning og musik, hvor hele området kunne komme og vise aktiviteter frem. Med det nye koncept skal deltagerne definere et aspekt af bæredygtighed i forhold til deres forretning og forklare, hvordan og hvorfor den er bæredygtig.

»Vi vil bidrage til, at omgivelserne kommer til at tænke mere bæredygtigt og forstår bæredygtighed i gummistøvlehøjde«, siger Kristian Karlshøj.

Han vil gerne have præsenteret kompleksiteterne i tingene.

For eksempel bruger grønsagsproducenter emballage for at øge holdbarheden af produkterne. Men emballage er plastic, og så vil det være relevant at se på, hvordan man arbejder for bæredygtighed ved at minimere brugen af eller genbruge plastic, forklarer han.

Et andet formål er, at de mange deltagere i forårsmarkedet får blik for, dels hvor landbruget bevæger sig hen generelt, dels hvor Ausumgaard er på vej hen og hvorfor. Det får de også blik for ved det nye marked.

»Lokalsamfundets accept betyder meget for os, men det kræver også, at vi er åbne om, hvad vi gør og vil«, siger han.

Rent praktisk bliver forårsmarkedet delt op i 10 områder.

Et område med mad, et med kunsthåndværk, et med brugte ting og et med foredrag. Der vil også være et område for uddannelsesinstitutioner og et for frivilligt arbejde, bare for at nævne noget.

Giver lidt ekstra

Det frivillige kan både være Natteravne, der holder øje med de unge i byen fredag og lørdag, og det kan være spejdere, håndboldklub osv.

»Hvis der kommer lidt flere frivillige ud af det, er vi kommet med bidrag til omgivelserne, som ikke var forventet. Det er en del af vores lokale bæredygtighed. Det bliver et rigtigt bidrag. Hvis det var pålagt, gjorde vi bare, hvad vi skulle. Her prøver vi at gøre lidt ekstra«, siger han.

Da Maria og Kristian Lundgaard Karlshøj i sin tid overtog Ausumgaard, havde de glæde af, at bedriften havde haft et positivt samspil med omgivelserne. Det arbejder de derfor nu for at videreføre til næste generation, som engang skal overtage gården.

»Det er mere værd, end man lige skulle tro. Et landbrug flytter ikke adresse. Vi er, hvor vi er og skal være her lang tid. Derfor er vi pinedød nødt til at agere i den balance«, siger Kristian Karlshøj.

Håber at kombinere biogas og græsprotein

En fabrik, der laver økologisk græs til protein, biogas og foder. Det er planen på Ausumgaard, hvis der kommer tilskud fra GUDP til at udvikle anlægget, der er på tegnebrættet. 

Teknologien er udviklet, men anlæggene er endnu ikke udbredt. Ikke desto mindre kan disse anlæg være med til at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra landbruget og lagre kulstof i jorden og dermed mindske klimaeffekterne. 

»På den måde kan landbruget bidrage til klimaet, og det passer utrolig godt i forhold til vores biogasanlæg og økologiske jordbrug«, siger Kristian Karlshøj. 

Med et græsproteinanlæg vil han kunne dyrke kløvergræs på 20-25 procent af sine arealer og dermed lave næringsstoffer til de øvrige afgrøder. 

Et græsproteinanlæg skal have græs fra cirka 750 hektar, og det vil svare til planteavlsbedrifter med ca. 4.000 hektar.