Thise Mejeri kan allerede nu levere mælk fra besætninger, som aldrig eller ganske sjældent anvender antibiotika. For at undgå løftede pegefingre om dårlig dyrevelfærd dokumenterer mejeriet netop nu velfærden hos andelshavernes køer.
Vil man sælge økologiske mælkeprodukter til amerikanske forbrugere, må mælken ikke komme fra køer, som har været behandlet med antibiotika på et tidspunkt i deres liv. Kineserne stiller ligeledes skærpede krav om medicinforbrug, og i Danmark er der forbrugere, som forventer lavere eller slet intet forbrug af antibiotika i landbruget.
Det er de bagvedliggende tanker, når Thise Mejeri med mejeridirektør Poul Pedersen i spidsen netop nu er ved at skrue op for udfasning af antibiotika i de 70 andelshaveres besætninger.
Mejeriet har allerede nu en håndfuld andelshavere, som ikke har eller har brugt meget begrænsede mængder antibiotika i flere år. Så mælken er der, slår Poul Pedersen fast.
Dokumentere velfærd først
Når lanceringen endnu udebliver, skyldes det, at mejeriet først vil dokumentere dyrevelfærden i besætningerne. For nogle vil ifølge mejeridirektøren sætte spørgsmålstegn ved dyrenes velbefindende, når medicinflaskerne sjældent åbnes.
»Den debat vil vi gerne gå konstruktivt og faktabaseret ind i. Derfor får vi først lagt en baseline for dyrevelfærden i andelshavernes besætninger«, forklarer Poul Pedersen, som allerede har haft totredjedele af de 70 leverandører igennem vurderingen, som bygger på værktøjet KoLiv 100, som bl.a. er udviklet af Aarhus Universitet.
Indflydelse på prisen
Poul Pedersen afviser ikke, at fraværet af medicin i besætningerne på et tidspunkt kan få indflydelse på mejeriets mælkepris. Allerede nu får leverandørerne tillæg for ikke at have køer med paratuberkulose, og fra 1. januar trækkes leverandører med salmonella status 2 én procent af råvareværdien.
Afregningens sammensætning fastsættes af andelshaverne, og Poul Pedersen bifalder, at der nu tages kontante tiltag i brug for at fjerne salmonella.
»Det ligger i mejeriets ånd at arbejde for sundhed og ansvarlighed. Det kan man se på vores manøvrer inden for antibiotika og nu salmonella. Andelshaverne har besluttet, at nu er det nok. Nu skal vi af med salmonella«, siger Poul Pedersen.
Han er meget bevidst om, at det især er staldskoler, hvor landmænd lærer af hinanden, som skal medvirke til udfasning af antibiotika. Thises erfaringer med staldskoler går helt tilbage til 2003.
»Staldskolerne er landmændenes og Thises vej til øget dyresundhed og herigennem en reduktion af og - i yderste konsekvens - udfasning af antibiotika«, siger Poul Pedersen
Faktaboks
Brug af antibiotika:
- På landsplan er der i gennemsnit 0,9-0,91 sygdomsbehandlinger pr. årsko i økologiske besætninger.
- Ca. 70 pct. af behandlingerne går til yverlidelser og goldbehandling.
Kilde: Seges.
