Der er ingen tvivl om, at branden, der sidste weekend totalødelagde en farestald og kostede 1000 grise livet på Langemyregård nær Aakirkeby på Bornholm, tager hårdt på familien Koefoed.
»Det er en forfærdelig oplevelse, og det er dyrene, der er det absolut værste. Det materielle kan bygges op igen, men det at vi har mistet vores dyr og hørt dyrene skrige og ikke kunne gøre noget, har taget hårdt på os«, siger Thorbjørn Koefoed, der fungerer som driftsleder for svineproduktionen på sin fars bedrift.
Branden startede lørdag aften omkring kl. 22.45 i en farestald, og ilden bredte sig hurtigt til både højre og venstre mod foderlader og flere farestalde. Selvom hjælpen hurtigt ankom til gården, måtte både gårdejer, familie, venner og brandvæsnet arbejde til langt ud på morgenen, før ilden var helt under kontrol. »Det føltes som en uendelighed, inden brandvæsnet kom, men de var her utroligt hurtigt. Da de ankom, gjorde vi alt, hvad vi kunne, for at redde så mange dyr som muligt«, siger Thorbjørn Koefoed.
»Det kan ikke beskrives, hvor hårdt det er. Vi lever og ånder for de dyr og gør alt for, at de har det godt. Det er min fars livsværk, vi bare kunne stå og se brænde«, fortsætter han.
Måtte aflive dyr
Der skete ingen personskade ved branden, men 130 søer og deres næsten 900 pattegrise døde. For selvom det var svært, måtte familien holde sig fra at lukke dyrene ud, før brandvæsnet kom.
»Vi prøvede kort at komme ind i stalden, men der var helt fyldt med røg. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, men vi kunne ikke være gået ind i stalden uden at sætte eget liv på spil«, siger Thorbjørn Koefoed. De lange minutter før brandvæsnet ankom, brugte familien derfor på nøje at planlægge, hvor og hvordan der skulle sættes ind med vand og slanger.
»Man føler sig så magtesløs, men vi prøvede at skabe overblik, så vi kunne sætte ind, hvor vi kunne redde mest muligt. Det gjorde, at stuehuset og foderladen blev reddet, så vi kunne lave foder til de overlevende dyr dagen efter«, fortæller den unge driftsleder, der er ved at blive kørt i stilling til at overtage gården.
»Vi sætter også en højtryksventilator op i de tilstødende stalde for at undgå, at røgen når ind til de andre dyr, og i løbet af morgenen kommer vi ind i stalden med to dyrlæger og skal se, om der er levende grise i de stalde, der er brændt, eller om nogle skal aflives«. Det tager næsten otte timer, men brandvæsnet får ilden under kontrol og slukket. Cirka 120 farestier ender med at være totalt nedbrændt. »Det er hjertet i foretagendet, der er ramt«, forklarer Thorbjørn Koefoed, der sammen med sin far også har tre andre ejendomme med klimastalde og slagtestalde. På Langemyregård produceres årligt næsten 21.000 smågrise.
