Formænd: Valgmøder bliver afgørende

»Så betyder geografien alligevel noget«, lyder en gennemgående kommentar til det felt på fire kandidater til posten som viceformand i Landbrug & Fødevarer, som har udkrystalliseret sig i ugens løb.

Feltet består ved redaktionens slutning af tre østdanske kandidater og en fynbo: Frøavler Thor Gunnar Kofoed fra Bornholm, planteavler Poul Henrik Prahl fra Vestjælland, planteavler Frederik Lüttichau fra Lolland og svineproducent Torben Povlsen fra Fyn.

Ingen favoritter

En rundringning til en række landboforeningsformænd afslører ikke, hvilke af kandidaterne, der har favoritværdighed.

Vi har ikke besluttet, hvem vi vil pege på, siger formændene. De ser alle frem til at føle kandidaterne på tænderne ved de valgmøder, som i al hast er ved at blive arrangeret landet over.

»Vi har ikke bestemt os, det er så nyt, og så godt kender jeg dem ikke,« siger Henrik Nielsen, formand for Østjysk Lbf. i Horsens.

Han mener dog uden at nævne navne, at to af kandidaterne skiller sig - positivt - ud ved at have ’fingrene lidt mere nede i jorden end de to andre’.

»Men det allervigtigste er egentlig, at det er én, der kan samrbejde med det øvrige formandskab i L&F.«

Godt med valgmuligheder

Bent Bjørndahl Graversen, Lemvigegnens Lbf., glæder sig især over, at der er hele fire, der stiller op.

»Det er sundt for demokratiet. Og det er også udmærket med en geografisk spredning, der er allerede to jyder i formandskabet«.

»Heldigvis er vi privilegerede ved at have mange dygtige folk i vores formandskreds«.

Leif Gravesen, LandboThy, er mest overrasket over Thor Gunnar Kofoeds kandidatur.

»Men det er et godt felt. Og så vidt jeg kan se, kan de alle noget omkring vandmiljø, og det skal de også kunne«.

’Der er fire’

Frede Lundgaard Madsen, Lbf. Midtjylland, vil ikke fremhæve nogen.

»Hvad skal jeg sige? Der er fire! Og man må erkende, at der er gået noget geografi i det, Det giver vel også mest ro. Men ellers bør det være: Bedste mand på posten«, siger han.

Mogens Dall, LandboSyd, ærgrer sig rutinemæssigt over, at valget ikke er et direkte valg.

»Vi er ikke flere landmænd end, at det kunne man sagtens have klaret«, siger Mogens Dall om sin mærkesag. Han betegner valghandlingen ved delegeretmødet som et ’pseudo-demokrati’, hvor alle har lavet aftaler på kryds og tværs på forhånd.

Den påstand føler Jørgen Popp, LHN, sig ikke ramt af.

»I LHN er vi i alt fald ikke spundet ind i noget magtspil!«

Jørgen Popp spår, at valgmøderne bliver meget afgørende, da flere af kandidaterne ikke er meget kendte i den brede landmandskreds.