Frø-rekord i 2019 - og væksten fortsætter

Danske landmænd producerede i 2019 135.000 ton frø. Det er ny rekord. Det skæpper godt i statskassen og hos avlerne, og nok så væsentligt er der er udsigt til, at væksteventyret kan fortsætte.

Danmark er verdens største eksportør af markfrø. Eksporten forventes i 2019 at lande på 3,4 mia. kroner. Det er mere end en tredobling siden 1995, og der er udsigt til, at det danske væksteventyr kan fortsætte.

Dansk frøavl er en succeshistorie. Derfor er det helt oplagt at stille det udanske, men helt åbenlyse spørgsmål: Hvorfor er vi så gode?

Svaret er faktisk forholdsvis enkelt. Danmark har dygtige avlere og et godt klima til frøavl. Derudover har fremsynede frøfirmaer med godt købmandskab og fokus på udvikling og markedsføring styrket deres position på verdensmarkedet.

Sidstnævnte har været afgørende for, at 95 pct. af den danske produktion af kløver- og græsfrø eksporteres, og at danske avlere kan tilbydes en god pris for deres varer.

Tre store spillere

Helt overordnet er den danske frøbranche gået fra at have mange aktører med vidt forskellige mål til i dag at være domineret af tre store: DLF, DSV og Barenbrug.

DLF er ubetinget størst og har i høj grad været et vækstlokomotiv for dansk frøavl.

Der findes ikke præcise tal for, hvor stor Danmarks eksport af kløver- og græsfrø er til forskellige egne af verden.

Det ligger dog fast, at danske firmaer tegner sig for mere end 50 pct. af produktionen i EU, og for op til 20 pct. af den globale produktion.

Det er ganske imponerende, og meget tyder på, at eksporten kan øges yderligere i de kommende år.

Tyskland er det vigtigste marked og tegner sig for mere end en fjerdedel af den danske eksport af kløver- og græsfrø. Frankrig og Holland aftager hver godt 10 pct., mens England og Italien hver ca. fem pct. Gennem de senere år er det også lykkedes at opbygge gode markeder i bl.a. Rusland, Nordamerika og Kina.

Kina aftager for ca. 115 mio. kroner, svarende til fire pct. , og det kinesiske marked forventes at vokse i de kommende år.

Et globalt marked

Når dansk kløver- og græsfrø skal afsættes på det globale marked, sker det i skarp konkurrence med en række andre aktører.

De største konkurrenter findes i USA, New Zealand og Canada. Derudover findes der seriøse konkurrenter i Tyskland, Frankrig og til dels i Polen.

Fælles for avlerne i USA og New Zealand er, at de kan avle gode udbytter, og at frøhøsten er let. I USA sker en meget stor del af frøproduktionen i staten Oregon, der ligesom de canadiske frøfirmaer afsætter størstedelen af deres produktion i USA.

Avlerne i Tyskland, Frankrig og Holland høster høje, men svingende udbytter. De har et stort hjemmemarked og en god organisering. På et punkt skiller de sig dog ud fra den danske frøbranche: Deres forskningsaktiviteter er begrænsede.

Umiddelbart kunne man forestille sig, at Polen med stordrift, lave omkostninger og få begrænsninger kan blive en trussel for den danske frøproduktion. Det er der dog ikke umiddelbart udsigt til. Det skyldes, at udbytterne endnu er lave, og nok så væsentligt, at der i Polen ikke er tradition for fælles interesser mellem avlere og firmaer. Dertil kommer, at der gennem en årrække ikke er satset på forskning, og at rådgivningen ikke som i Danmark er uvildig.

Dygtige danske avlere

Klimaet er afgørende for, hvilke arter der egner sig til dyrkning i de enkelte lande.

Overgangen til et globalt marked har dog flyttet rundt på produktionen af de forskellige arter. Således var frøproduktion af rødkløver og hundegræs tidligere dominerende i Danmark.

Nu udgør alm. rajgræs ca. halvdelen af den danske frøproduktion, mens rødsvingel og engrapgræs indtager de følgende pladser.

De vigtigste begivenheder i frøavlen

Preface: @Indledning:Dansk frøavl er på hundrede år gået fra at have mange små firmaer, der producerede til hjemmemarkedet, til at have få store firmaer, der dominerer på globalt plan.

  • 1918: Danske frøavlere stifter De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger. 
  • 1988: DLF køber SN-frø, som i forvejen havde købt Trifolium. DLF bliver til DLF Trifolium og køber et par år senere Dæhnfeldts markfrøafdeling.
  • 1990erne: DLF Trifolium opbygger salgsselskaber i bl.a. Tyskland, Holland og Frankrig og opkøber engelske frøfirmaer.
  • 2002: Hunsballe og tyske DSV køber hollandske Zelders. 
  • 2004: Hollandske Barenbrug etablerer sig på det danske marked. Fem år senere bygger firmaet domicil med renseri og lager ved Tinglev. 
  • 2012: Idagaardfonden sælger Hunsballe Frø A/S til tyske DSV.
  • 2013: DLF køber canadiske Pickseed.
  • 2019: DLF køber PGG Wrightson Seeds og styrker sin position i New Zealand, Australien og Sydamerika.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle