Af Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer
Det er en helt uforståelig afgørelse, som taksationskommissionen er kommet med i den første erstatningsopgørelse om forbud mod brug af pesticider hos lodsejere i Egedal Kommune. Taksationskommissionen undervurderer groft betydningen af ikke at kunne pleje og passe sin jord og er alt for optimistisk i forhold til mulighederne for at kunne opnå samme indtjening eksempelvis gennem en tvungen omlægning til økologisk drift. Resultatet er et helt uantageligt beløb til lodsejeren, som på ingen måde kan gøre det ud for fuld erstatning. Derfor går vi selvfølgelig også videre med denne samt de kommende afgørelser i sagen, som vi desværre må forvente er lige så langt fra at være rimelige over for lodsejerne. Det bliver i første omgang til overtaksationskommissionen. Bekymrende i kendelsen er, at der tages udgangspunkt i frivillige aftaler om eksempelvis naturpleje, når erstatningen fastsættes. Det er en helt skæv fortolkning at bruge sådanne aftaler som pejlemærke, når det handler om produktionsjord. Den politiske aftale om sprøjteforbud omkring de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO’er, lover landmændene fuld erstatning, når der indgås frivillige aftaler. Det er afgørende vigtigt, at fortolkningen fra Egedal ikke kommer til at danne præcedens for de frivillige aftaler om BNBO. Vi holder fast i den grundlovssikrede ret til fuld erstatning. Det kommer vi ikke til at give køb på.
