Frygter de små brug bliver hårdest ramt

Det mistede praktik præmieordning på 35.000 kroner rammer små brug hårdest, vurderer familielandbruget.

»Det er klart, at det betyder mere for en landmand med et mindre brug og én hjælper, at han nu skal betale 35.000 kr. mere om året end en stor bedrift med fem ansatte. Det er igen en fordyrelse ved at være lille, og det er en rigtig skidt drejning. I forvejen er det os, der får mindst for varerne og betaler mest for dem,« siger formand for Familielandbruget, Lone Andersen.

For mange små landbrug er eleven ofte den eneste hjælper, derfor kan det også ramme dem mere på selve bedriften end kun økonomisk.

»Det er ærgerligt for landmanden, der skal arbejde mere selv eller finde et alternativ. Men det er også ærgerligt for landbrugseleverne, da man kan frygte, at der vil blive færre praktikpladser på små landbrug. Og vi kan tilbyde nogle andre værdier og ofte mere alsidige praktikpladser, fordi der er brug for elevens arbejdskraft hele vejen rundt på bedriften,« fortsætter hun.

Det ærgrer LandboUngdom

Ledelsesmedlem af LandboUngdom Svend Nygaard erkender, at det mistede tilskud rammer små landbrug hårdere end store. Og det ærgrer ham, hvis det betyder et fald i små praktiksteder.

»Det vil vi være rigtig kede af. De små landbrug har stor værdi som uddannelsessteder, da eleverne får lov til at komme hele vejen rundt om produktionen. På store bedrifter ser vi nogle gange, at eleverne bliver specialiserede i en gren af produktionen, fx at passe kalve,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle