Kvælstofkvoten steg ikke så meget som forudsagt i Landbrugspakken. Derfor har landbruget ikke haft mulighed for at øge forbruget af kvælstof så meget som forventet.
Landbruget har i 2017 og 2018 brugt betydeligt mindre kvælstof i handelsgødning, end det var forventet, da Landbrugspakken blev vedtaget.
Da Landbrugspakken blev vedtaget, skønnede man nemlig, at lempningerne af kvælstofkvoterne ville føre til et øget forbrug af kvælstof i handelsgødning på i størrelsesordenen 70.000 ton.
I 2017 og 2018 har landbruget dog imidlertid kun brugt ca. 40.000 ton kvælstof mere, end der blev brugt, inden Landbrugspakken blev vedtaget.
Det vil sige, at landbruget har brugt ca. 30.000 ton mindre kvælstof i handelsgødning, end det var forventet, da Landbrugspakken blev vedtaget.
Det mindre forbrug kan dog ifølge Leif Knudsen, chefkonsulent hos Seges, forklares med forhold, som har ændret sig, siden Landbrugspakken blev vedtaget.
Mere vårsæd
»Umiddelbart ser det ud som om, at landbruget har brugt meget mindre kvælstof i handelsgødning, end de øgede kvoter i Landbrugspakken gav mulighed for. Men det skyldes faktisk, at kvælstofkvoten i 2017 og 2018 ikke steg så meget, som der var regnet med i Landbrugspakken«, siger Leif Knudsen.
Det skyldes flere forhold, bl.a. en ændret afgrødesammensætning, hvor der blev sået mere vårsæd i stedet for vintersæd. Derudover er der omlagt relativt store arealer til økologi, ligesom kvælstofprognosen har bidraget til, at der er brugt mindre kvælstof i handelsgødning end forventet.
Leif Knudsen understreger dog, at det endnu ikke er analyseret præcist, hvor stor betydning disse forhold har for forbruget af handelsgødning.
Kun skøn for 2018
»Vi kender det præcise forbrug af kvælstof i handelsgødning for 2016 og 2017, mens forbruget for 2018 er baseret på et skøn fra branchen«, siger Leif Knudsen.
Forbruget af kvælstof i handelsgødning kan både opgøres fra de indmeldte gødningsregnskaber og fra Landbrugsstyrelsens opgørelse ud fra indmeldinger fra grovvarebranchen. På figuren er vist det indberettede kvælstofforbrug i handelsgødning med gødningsregnskaber frem til 2017 samt et skøn for forbruget i 2018.
Ved opgørelsen af landbrugets forbrug af kvælstof spiller mængden af husdyrgødning også en stor rolle.
Ifølge Leif Knudsen ligger landbrugets forbrug af kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning dog forholdsvis konstant. Hvis der er sket en ændring, vurderer Leif Knudsen, at det er i retning af et faldende forbrug.
Ikke gratis
»Forøgelsen af kvælstofkvoten har ikke været gratis for landbruget. Både i 2017 og 2018 har det udløst et ekstra krav om efterafgrøder. Dette krav vil blive stigende frem til 2021, som følge af den målrettede regulering«, siger Leif Knudsen.
Han mener derfor, at det er relevant at spørge, om den store forskel mellem den forventede udvikling i forbruget af kvælstof og den observerede udvikling indtil nu bør ændre kravet til ekstra efterafgrøder.
Faktaboks
Landbrugets kvælstofnormer
- I perioden fra 1999 til 2015 var landbruget påtvunget en undergødskning, så kvælstofnormerne var mindst 10 pct. lavere end den optimale kvælstofmængde.
- Undergødskningen steg med årene, og var i 2015 steget til ca. 20 pct.
- Det resulterede først og fremmest i en kraftig reduktion i proteinindholdet i afgrøderne, men også i udbyttetab.
- Det var derfor meget glædeligt for landbruget, at undergødskningen med vedtagelse af Fødevare- og landbrugspakken i 2015 blev afskaffet.
- I 2016 blev to tredjedele af undergødskningen afskaffet, og fra 2017 blev den helt afskaffet.
- Landmanden skal fortsat overholde kvælstofnormerne, som fastsættes hvert år af ministeriet efter indstilling fra Aarhus Universitet, og som udarbejdes på grundlag af forsøg gennemført af Seges.
- Men nu er kvælstofnormerne udarbejdet, så de - som gennemsnit - forventes at dække afgrødernes kvælstofbehov.
