Landbo- og Familielandbrugsforeningerne har en gave, utrolig mange foreninger må misunde os: Når man holder op med at være landmand, holder man nemlig ikke op med at være medlem. Faktisk viser den seneste oversigt, at de lokale foreninger samlet har over 10.000 såkaldte interessemedlemmer. Svarende til næsten en tredjedel af organisationens samlede medlemsbase.
Lad det være slået fast, så det ikke kan misforstås: L&F er selvfølgelig en erhvervsorganisation, der først og fremmest skal agere for at skabe de bedst tænkelige vilkår for den aktive landmand. Det må og skal være ham eller hende, der hver eneste dag er på nethinden for organisationen. Det handler om at skabe de bedst tænkelige rammevilkår politisk, og for de lokale foreninger i mindst lige så høj grad at bistå landmanden med råd og vejledning.
Men derfor kan vi ikke helt lade være med at spørge: Gør vi nu også nok for de 10.000, der ikke ejer et momsregistreret landbrug, men alligevel af den ene eller anden grund vælger fortsat at være medlem? Ved vi nok om, hvorfor de 10.000 år efter år troligt betaler deres kontingent - og ved vi egentlig grundliggende, hvem denne blandede gruppe er? Og gør vi, både centralt og lokalt, nok for at fastholde interessemedlemmerne - og måske hente flere?
Noget tyder på, at svaret er nej. Hvert år falder antallet af interessemedlemmer en pind mere end antallet af aktive, hvad det rent statistisk egentlig ikke burde gøre. Et godt gæt er, at rigtig mange opretholder medlemskabet for at modtage nærværende avis. For andre er det måske det sociale liv i foreningen, der tæller. Endelig er en del måske medlem for at vise deres støtte, enten fordi de har været landmænd eller planlægger at blive det.
Hvad synes I egentlig selv, I 10.000 yderst værdifulde interessemedlemmer? Lad os få jeres melding, også gerne i denne avis’ spalter.
www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog
