OUA-grise skal vælges med omhu

Det er utopisk at forestille sig, at samtlige grise kan komme gennem livet uden hjælp fra antibiotika.

Det sagde svineproducent Stine Mikkelsen, Bornholm, da hun sammen med dyrlæge Nicolai Weber, LVK, fortalte om erfaringerne med at starte OUA-produktion op.

Aktuelt opnår omkring 65 procent af grisene i besætningen at blive 30 kg uden at være blevet behandlet med antibiotika.

I slagtesvineperioden bliver mellem fem og syv procent behandlet, så det ender med 55-60 procent godkendte ved slagtning.

Fem kriterier

Smågrise, der kandiderer til OUA-grise, er kendetegnet ved:

Fødselsvægt over 1.000 gram,

god råmælksforsyning,

mor med god malkeevne,

ikke ramt af sygdom og

over syv kg ved fravænning

»Det gælder om at satse på de rigtige grise. Ikke på alle grise,« fastslog Stine Mikkelsen.

OUA-grisene bliver fodret kraftigt de sidste fem dage før fravænning for at veje mest muligt ved fravænning.

»Jo tungere gris, jo lettere fravænning,« sagde hun.

Der er langt større sandsynlighed for, at grise fravænnet over syv kg, klarer smågriseperioden uden antibiotika sammenlignet med lettere grise.

Et andet vigtigt punkt er at holde kuldene samlet for at reducere smittespredningen.

»Behandler vi en gris i farestalden, lader vi den gå i kuldet, selvom den jo mister sit OUA-øremærke,« sagde hun.

Hygiejnen i besætningen har også fået et løft. Separat fodtøj, redskaber, hyppige kanyle- og handskeskift og kanylefri injektion er nogle af tiltagene.

Brok

I begyndelsen så de en stigning i antal navlebrok.

»Tidligere blev grisene behandlet med antibiotika dag ét på grund af luftvejsinfektion. Den behandling kan have gavnet navlerne også,« sagde dyrlæge Nicolai Weber.

En række tiltag som brug af halm frem for træspåner, kalkning af farestien og bedre udtørring blev sat i værk som modtræk mod navlebrok.

I løbet af nogen tid blev problemet med brok mindre.

Stine Mikkelsen mener også, at det hænger sammen med, at de nu giver mindre fødselshjælp.

»Når man giver fødselshjælp, kan man komme til at trække i navlestrengen. Det kan måske øge risikoen for brok,« lyder hendes teori.

Nicolai Weber vil fremover være mere opmærksom på en mulig sammenhæng mellem navlebrok og fødselshjælp.