Det hele begyndte i sommeren 2015 med nogle nyindkøbte polte, der ikke var på toppen.
»Jeg troede, det var influenza,« fortæller Jørgen Brønd, der ellers ikke havde mærket noget unormalt i besætningen.
For en god ordens skyld kontaktede han dyrlægen, der tog et sæt blodprøver af poltene. De viste til hans overraskelse ondartet lungesyge Ap2. Nye prøver blandt både unge og gamle søer viste også antistoffer for Ap2.
Trods den nye sygdom var der ikke problemer blandt hverken søer eller smågrise, men med ondartet lungesyge faldt hans salgspris omkring 25 kr. pr. smågris svarende til 6-700.000 kr. på årsbasis.
Overvejelser
Først omkring jul sidste år kom der et egentligt udbrud af ondartet lungesyge. Han mistede på kort tid 10 søer omkring faring.
»Da begyndte jeg for alvor at overveje sanering,« fortæller han.
Han undersøgte muligheden for at overtage en eksisterende besætning og havde flere i kikkerten.
De faldt alle af forskellige årsager. Økonomien i at overtage en besætning var heller ikke så god. Bl.a. løb der relativ store transportomkostninger på.
Jørgen Brønd kontakter derefter Henrik Brix, DTL, for at drøfte en totalsanering. Der kommer hurtigt flere mulige polteleverandører på banen, hvoraf han vælger én.
»Jeg lagde vægt på at opformeringsbesætningen havde haft en god sundhedsstatus i mange år. Derimod betød avlsindeks mindre for mig,« lyder det fra Jørgen Brønd.
Henrik Brix formidler også leje af en tom stald med 550 sopladser, hvor den nye besætning kan startes op.
I marts får han leveret 530 polte, som han straks begynder at løbe i den lejede stald. Sideløbende bliver besætningen hjemme slagtet ud og smågrisene solgt som hidtil.
»Samlet mister vi kun omkring otter ugers produktion,« vurderer han.
Det er faktisk kun afsætningen af de allersidste smågrise, der ikke kører efter planen - til alt held. Han blev budt 130 kr. for de sidste smågrise mellem 6 og 12 kg.
»I stedet finder jeg en tom stald, hvor de går indtil 30 kg. Samtidig stiger noteringen, så det ender med at blive en god forretning,« fortæller Jørgen Brønd.
Kommentarer