Udbrud af afrikansk svinepest giver frygt

VSP fryger for afrikansk svinepest, der har ramt Polen, og dermed er rykket tættere på Danmark. VSP henleder opmærksomheden på transporternes vaskestatus.

Efter fund af afrikansk svinepest i en kommerciel besætning i den østlige del af Polen råber Videncenter for Svineproduktion nu vagt i gevær.

Fundet er mindre end 1.000 km fra den danske grænse, og det skaber bekymring hos VSP.

»Det er første gang, at sygdommen er udbrudt i en kommerciel besætning i Polen, og det bekymrer os naturligvis,« siger Lisbeth Harm Nielsen.

På baggrund af fundet opfordrer VSP til skærpet opmærksomhed på vask og desinfektion af svine- og kvægtransporter fra udlandet.

»Fødevarestyrelsen vurderer, at den samlede risiko for smitte med afrikansk svinepest til danske grise er lav, men det er altså kun, hvis alle overholder smittebeskyttelsesreglerne. Der er ingen tvivl om, at det er en øget trussel mod dansk svineproduktion, og alle, der arbejder i dansk svineproduktion, har derfor et ansvar for at overholde karantænereglerne. Landmændene skal sørge for at tjekke transportørens vaske- og desinfektionsstatus. Ingen transport skal have adgang til en besætning, hvis lastbilen ikke er vasket og desinficeret,« siger Lisbeth Harm Nielsen.

På www.tjekvogn.dk eller app’en TjekVogn kan man se status på vask- og desinfektion, hvis bilens registreringsnummer indtastes.

Faktaboks

Regler

  • Foruden opmærksomhed på lastbilerne skal man også huske karantænereglerne, hvis ejer eller ansatte har været i udlandet.
  • Her er karantæner på 24 og 12 timer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle