Høj ydelse på mange måder

Fem af årets top ni besætninger malker køerne traditionelt og har alle dyr i et CHR-nummer. Nogle er dog tvunget til at flytte goldkøerne af hensyn til regler for samdrift.

At høj ydelse fås ved tre gange malkning, robotmalkning eller ved at hive goldkøerne ud af opgørelsen, er ikke tilfældet hos hovedparten af top-besætningerne på RYK's årsopgørelse.

Ifølge en rundspørge har fem af ni mulige besætninger køerne i samme besætningsnummer, uanset om køerne er golde eller ej. Tre har haft goldkøerne i et andet CHR-nummer og den niende besætning har kun haft goldkøerne hjemme i sidste halvdel af opgørelsesperioden.

"Nej, vi påvirker ikke statistikken ved at flytte goldkøerne," lød et af svarene til LandbrugsAvisen.

En anden besætningsejer svarede, at han af hensyn til reglerne for samdrift er nødt til at flytte goldkøerne over i et andet CHR-nummer.

Nr. tre på DH's liste, Lisbeth Klinge, er et bevis på, at højtydende køer kan nøjes med to daglige malkninger.

Det samme er tilfældet hos Kristian og Søren Røndbjerg, hvor slagtekøerne også tæller med i opgørelsen. Far og søn, som tilsammen har 155 RDM køer ved Give, færdigfeder alle udsætterkøer før slagtning.

mogensen@landbrugsavisen.dk

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle