Her kan du sammenligne frilands- og tunneldyrkning

I 2014 blev en længe savnet satsning introduceret, da haveproduktion blev en selvstændig del af Borgeby Fältdagar. Det betød blandt andet, at udstillere med direkte tilknytning til professionel haveproduktion kunne møde deres kunder og andre messegæster både i og omkring den dyrkningstunnel, som blev bygget op i hjertet af messeområdet. Her vistes dyrkningsteknik vedrørende bær i tunnel og salat på friland. Desuden kunne de besøgende selv lære mere om vandingsteknik og vandrensningsteknik.

”I år vil vi fokusere på grøntsagsproduktion i dyrkningstunnelen. Men vi skal også have nogle andre produkter der - fx planteskoleplanter og bærbuske,” fortæller Anna Larsen, konsulent for HIR Skåne .

”Grøntsags- og bærdyrkning samt andre former for haveproduktion er voksende nicher i landbruget, og de har stadig et potentiale til at blive endnu større,” mener Anna Larsen. ”Mange landmænd har også nogle enkelte hektar med fx jordbær, grøntsager eller krydderier sideløbende med den øvrige virksomhed på gården. Haveproduktion er en krævende virksomhed, men den har også fordele,” påpeger Anna Larsen: ”Det er et meget mere tidkrævende arbejde med betydeligt mere pasning og finesse end ved konventionel dyrkning, men det kan på den anden side give en betydeligt højere indkomst, og man er ikke afhængig af verdenspriserne – man kan sælge sine produkter på de lokale markeder.

Og dyrkning i tunnel er desuden en enkel måde at forlænge dyrkningssæsonen på, og derigennem kan man få sine produkter bedre betalt.”

I år vil vi fokusere på grøntsagsproduktion i dyrkningstunnelen.

Anna Larsen, konsulent for HIR Skåne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle