Med 10.000 hektar hører hans landbrug til et af de mindre i Ukraine. Men økonomisk er det blandt de stærkeste. Amerikaneren Daniel Sweere har været i Ukraine siden 1994 og ved alt om fælder og fordele ved at drive landbrug i det store østeuropæiske land.
"Hvis du tror, at du bare kan købe et landbrug herovre, ansætte nogen lokale og så sidde i Danmark og vente på, at afkastet triller ind på kontoen, så kan du godt tro om. Så kan du lige så godt give dine penge til Unicef i Afrika, for der vil de i det mindste gøre lidt gavn."
Ordene kommer fra den amerikanske farmer Daniel Sweere og falder, mens han med et hårdt drej på rattet styrer sin massive Toyota firehjulstrækker væk fra grusvejen og ind over en af sine marker. Vi er nemlig på rundtur på hans 10.000 hektar store gård i det centrale Ukraine.
Marker på 100 hektar
Man er ikke i tvivl om, at 43-årige Daniel Sweere ved, hvad han taler om, når han fortæller om at drive landbrug i Ukraine. Han begyndte selv som landmand i Ukraine i 1994, og før det drev hans far et salgsfirma, der handlede med råvarer. Faderen kom til landet allerede i 1990.
I dag råder far og søn over 10.000 hektar jord, hvor de dyrker majs, soja og hvede. De opfeder 3.500 tyrekalve til slagtning, og de ejer 50 procent af en fodermølle.
Gården ligner dog det, den er - et gammel sovjetisk kollektivbrug. Men selv om bygningerne set udefra ikke har samme standard som et dansk landbrug, er de velholdte og i fuld drift. Tyrekalvene er løsgående og markerne kunne få enhver dansk landmand til ønske sig en større traktor. En mark på 100 hektar er normen på Daniel Sweeres gård.
På vej mod 50.000 hektar
Samlet omsatte Daniel Sweeres firma, Atlantic Farms, for 45 mio. dollar sidste år. En omsætning der inden for de næste to år dog gerne skulle nå op på 100 mio. dollar. Lige som ambitionen er at få råderet over 50.000 hektar jord inden for de næste fem år.
"Vi vil gerne vokse, for væksten giver os flere muligheder, men på den anden side skal det ikke ske for hurtigt. Nogen tror, at de bare kan kommer herover, leje 30.000 hektar jord og så få en god forretning ud af det på få år. Vi har brugt næsten 20 år på at nå dertil, hvor vi er i dag. Og det er først nu, vi for alvor overvejer at rykke op i superliga-klassen. Vi kender landet, vi kender vores medarbejdere og derfor ved vi, at vi kan magte væksten," forklarer Daniel Sweere.
Overflødigt at eje
De 10.000 hektar jord, som Daniel Sweere driver gennem Atlantic Farms, er alle lejede af den ukrainske stat. Ukraine tillader ikke privat eje af landbrugsjord, kun af bygningerne på jorden. Tidligere kunne man leje jorden på 30 til 40-årige kontrakter, men i dag er det i følge Daniel Sweere mere og mere udbredt med 5-årige kontrakter.
Det ser han dog ikke som det store problem:
"At eje jorden er i vid udstrækning et spørgsmål om mental tryghed. Det er ikke nødvendigt. Jeg betaler 40 dollar pr. hektar i leje om året eller 400.000 dollar om året for 10.000 hektar. Det er jo ekstremt billigt i forhold til Vesteuropa og USA, og passer godt til min mentalitet. Jeg er her ikke for at tjene penge på værdistigning på jorden. Jeg er her for at tjene penge på at være landmand og derudover skabe værdi ved også at have min egen fodermølle."
At det er billigt at leje jorden viser en hurtig beregning da også. 10.000 hektar i Danmark ville, til en pris på 200.000 kr. pr. hektar, koste cirka 2.000.000.000 kr. Et helt astronomisk beløb set i forhold til de små to mio. kr., som Daniel Sweere betaler i leje om året.
Svært at finde ledere
På trods af den billige jord advarer Daniel Sweere dog danske landmænd mod at tro, at det er let at blive millionær på at drive landbrug i Ukraine.
"Det helt store problem er manglen på kvalificeret og loyal arbejdskraft. Jeg har 462 ansatte, hvor af de 130 arbejder på fodermøllen, men det er tilbagevendende problem at hyre kvalificerede mellemledere. Ukrainere mangler simpelthen en kultur for at tage ansvar og initiativ, så hvis ikke man hele tiden sætter de ansatte i gang, går arbejdet i stå." fortæller Daniel Sweere.
Derfor er driftslederen på gården da også canadier, lige som de få ukrainere, der har job som mellemledere, alle har været i praktik i udlandet, blandt andet Danmark.
Blandt de andre udfordringer, som Daniel Sweere nævner ved at drive landbrug i Ukraine, er dårlig infrastruktur, korruption og bureaukrati. Alligevel fornemmer han, at der er en stigende interesse for ukrainsk landbrug fra udlandet.
En interesse, der i vid udstrækning er drevet af de stigende priser på råvarer.
"Jorden her i Ukraine er jo vidunderlig, og der er ingen tvivl om, at den under de rette forudsætninger kan give fantastisk afkast. Men det kræver, at man investere sig selv i det. Lige nu fornemmer jeg mest, at pengene gerne vil komme til Ukraine for at arbejde, men menneskerne bag pengene vil ikke komme her."
