Kan Jeppe blive i baronens seng?

»Drømmer jeg, eller er jeg vågen«, sagde den fynske formand Niels Rasmussen, da han i forrige uge åbnede sit dyrskue i Odense. Ligesom Holbergs Jeppe på Bjerget følte Niels Rasmussen sig nemlig i baronens seng. Han må forundret gnide sig i øjnene over al den politiske velvilje, landbruget oplever for tiden.

Og Niels har ret - verden virker virkelig forandret. I den politiske sæson, der nu er ved at rinde ud, har vi fået en Natur- og Landbrugskommission, der på epokegørende vis anerkender landbrugets ret til at producere. Vi har fået en rapport fra Vækstteam Fødevarer, der tør byde på mange flere jobs. Landbruget har vundet vandplan-sagen i Miljøklagenævnet. Tanker om andelsbeskatning og højere jordskat er taget af bordet. Den gamle modsætning til fagbevægelsen er ændret til et godt samarbejde i gensidig respekt. Et EU-forlig er formentlig indgået, når disse linjer læses, og selv om der er meget at kritisere, har debatten ført en realitetssans ind i Folketinget, så ingen længere taler om at afskaffe EU-støtten foreløbig.

Tilbage er især de pokkers vandplaner. Et politisk makværk, stort set hele Folketinget har medansvar for, som skaber modløshed i landbruget. Det skal vi slås med i mange år, tyder meget på. Utrolig ærgerligt - men midt i bitterheden er det vigtigt, at landbruget ikke selv medvirker til at øge modløsheden. Randzoner og vandplaner skal bekæmpes med fuld kraft, men de er trods alt ikke hele virkeligheden, når der på så mange andre punkter er fremskridt.

I det hele taget stiller tidens velvilje landbrugets organisationer over for en ny udfordring. For at vende tilbage til den fynske tale: Det gik jo faktisk Jeppe ilde. Jo, han var vågen - men han endte med at blive smidt ud på møddingen, da han overspillede sine kort. Medvinden stiller store krav om seriøsitet i både indhold og tone, hvis landbrugets organisationer skal fastholde den nye, meget mere positive position i samfundet. Og det skal vi.

www.landbrugsavisen.dk/lisbergsblog