Klima er en del af pensum på Dalum

Eleverne på Dalum Landbrugsskole skal lære om bæredygtighed og FNs 17 verdensmål. Af Ulla Marie Birk ubi@landbrugsmedierne.dk tlf. 33 39 47 61

Lærerne på Dalum landbrugsskole er om nogen klar over, at den klimaplan, partierne på Christiansborg skal tage fat på senere på året, også betyder noget for deres elevers fremtid. Tankerne skal modnes hos de 20-årige, der skal opfylde de 2050-klima-mål, som dansk landbrug har sået frøene til.

Underviser Birthe Egdal og resten af lærerteamet lader klimadebat og bæredygtigstanker indgå i både produktionsfag og gennem projek- ter.

»Den fremtid, der er om bare ti år, vil indeholde krav og måder at producere på, som vi ikke kender i dag. Hvordan skal man i 2050 brødføde 10 mia. mennesker på kloden? Vi udfordrer eleverne mere end nogensinde ved at få dem til at tænke over f.eks., hvad køer kan æde, hvis de vil være i en mere klimavenlig produktion«.

Birthe Egdal og resten af lærerteamet skal certificeres i RISE-modellen, (RISE-analyse giver overblik over, hvor man kan sætte ind for at forbedre bedriftens bæredygtighed). så de selv kan få det redskab ind under huden.

På agrarøkonomiforløbet er det i mindst 50 timer, eleverne vil skulle forholde sig til bæredygtighed og klima.

»Vi lærer eleverne at se på muligheder frem for begrænsninger. De unge lærer at danne partnerskaber og innovationsprojekter - det er også en lille del af det, som verdensmålene sætter op som en vigtig mulighed i fremtiden«, siger Birthe Egdal.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle