Af Anker Jacobsen, Dir. civ. Ing.
Til L&F: Jeres indlæg i LandbrugsAvisen primo april giver associationer til en sagsøgt, der i et forsøg på at hive et tåleligt forlig hjem starter med at kaste nogle store lunser til modparten. L&F burde hellere, under henvisning til de basale naturlove om fotosyntese m.v. gøre rede for, at landbrug og skovbrug hvert år trækker ca. 40 mill. ton CO2 ud af atmosfæren, hvorimod alle andre i samfundet afgiver CO2 .
Modstandere af landbruget henviser til IPCC og deres regnemodel for opgørelse af CO2 emission, der desværre helt arbitrært har valgt at fokusere på forbruget og ikke produktionen af energistoffer og fødevarer,med ordene: ”Produktion af afgrøder binder ganske rigtigt CO2, men denne frigøres blot igen, når produkterne spises eller brændes”. Fortællingen bør imidlertid ikke stoppe her, for CO2 tager rigtig nok en karruseltur, men for hver omdrejning gør den en vigtig gavn. Er der tale om energiprodukter fra landbruget, f. eks. biodiesel, bioethanol, biogas eller træpiller, fortrænger det ved forbrændingen en tilsvarende mængde fossilt brændsel. Så jo mere bioprodukt, der læsses på karrusellen, jo mere sort olie og kul fortrænges der.
For fødevareproduktionen i landbruget gælder analogt. Formindskes den europæiske landbrugsproduktion, vil det betyde højere madpriser globalt, hvad der dels vil betyde, at flere må sulte, og dels animere andre områder af verden til at opdyrke mere savanne og urskov m.v., hvilket vil skade den globale biodiversitet langt mere end braklægning af noget jord i Europa vil gavne.
Skal lavbundsjorde så ikke udtages? Generelt nej. Disse jorde deles op i forskellige klasser efter deres indhold af organisk stof, og det vil kun være de allermest belastede, der per år fra selve jorden emitterer i nærheden af 15 ton CO2/ha, som f. eks. en hvedemark optager.
Hvad så med kvælstof? Er man bevidst om, at væksten af verdens ørkener p.g.a. den CO2-skabte klimaforandring kombineret med en stor befolkningstilvækst er verdens største problem, må man nogle steder bevidst acceptere en nedprioritering af andre miljøaspekter til fordel for en større klimaindsats ( større produktion).
Konkluderende må opfordringen til L&F således være at gøre sagligt rede for landbrugets enormt vigtige arbejde for klimaet, og for hvordan landbruget yderligere kan gavne det globale klima og bioliv ved at tilpasse og forøge produktionen.
