LandbrugsAvisen besøger landbofamilien

To af LandbrugsAvisens journalister besøger de kommende seks uger seks vidt forskellige familier i seks forskellige landsdele. Læserne inviteres med på hele turen gennem Facebook og Twitter.

De kommende seks uger vil du få mulighed for at stifte bekendtskab med seks forskellige familier og deres lokalsamfund, når min kollega, Sine Neuchs Thomsen, og jeg tager på familiebesøg rundt i sommerlandet.

Vi kommer rundt i store dele af landet, og den første uge tager vi to dage til Tårs i Vendsyssel.

Her vil vi blandt andet skrue tiden 80 år tilbage og se på landbruget gennem tiden, køre en tur rundt i området med den lokale ejendomsmægler, smage på de lokale specialiteter og ikke mindste tage på besøg hos en af områdets familier.

Facebook og Twitter

Du kan løbende følge med i vores tur på Facebook og Twitter. Vores nye facebookside hedder LandbrugsAvisen På Tur, og her vil du løbende kunne læse, hvad vi oplever, og følge med i hvor vi befinder os.

Du vil også kunne gå i dialog med os på Twitter@LandbrugsAvisenPåTur og #LandbrugOnTour.

Vi vil rigtig gerne høre fra vores læsere, få gode tips til, hvad vi bør se, hvem vi bør besøge, eller om der er nogle helt særlige kulinariske oplevelser fra egnen, vi ikke må gå glip af.

Ude i landskabet kan du kende os på vores nye uniformer med LandbrugsAvisens logo.

Vi håber på at møde jer derude og ser frem til seks travle men skønne sommeruger.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle