Verdensbankens opkøb i Idavang og Axzon er gode tegn. Men vejen er stadig lang, før pensionskasser og andre storinvestorer kommer på banen.
En pakke med mellem syv og ti udenlandske landbrug til en samlet værdi af mellem en halv og en hel mia. kr.
Det produkt vil senior investment manager Kasper Svarrer meget gerne tilbyde danske pensionskasser og andre storinvestorer. Men her og nu er der ikke den helt store interesse.
"Udenlandsk landbrug er et ganske svært projekt at sælge lige nu. Men på nogle års sigt kan det gå hen og blive helt interessant," siger Kasper Svarrer, der har ansvar for Maj Invests internationale forretninger og tidligere i en årrække har været ansat i Verdensbanken, IFU og IØ, hvor han arbejdede med investeringer i Østeuropa og Asien.
"Når interessen er lille, er det fordi, der er en relativt stor risiko i at investere i landbrug. Og samtidig er der en skepsis over for nye produkter, som en landbrugsinvesteringsfond vil blive betragtet som, selvom landbrug jo ellers ikke er noget nyt," siger Kasper Svarrer.
Idavang og Axzon
Muligheden, for at danskejede landbrug i udlandet kan komme med i investeriongfond, er dog slet ikke urealistisk.
Og den kom en hel del nærmere, da IFC under Verdensbanken for to år siden købte 20 procent af aktierne i Idavang A/S og i sidste måned investerede omkring 400 mio. kr. i Axzon A/S.
"Når Verdensbanken investerer i landbrug, er det hverken for at være gavmild eller velgørende. De køber aktier i Idavang og Axzon ud fra en helt forretningsmæssig kalkule. Købet er et klart signal om, at de regner med at få en god forrentning," siger Kasper Svarrer.
Det særlige ved Verdensbankens investeringer i de to danske virksomheder er, at det ikke udelukkende er en investering i fast ejendom men i driften af selskaberne.
"Verdensbanken har vurderet, at selve driften af Idavang og Axzon vil give en pænt afkast," siger Kasper Svarrer.
I en fond med landbrug, der ikke er børsnoterede, og hvor investeringen sker i selve driften, er det hans vurdering, at en investor vil kræve en forrentning på 15 procent. Måske helt op til 20 procent.
"Er der i stedet tale om en investering udelukkende i landbrugsjord, vil investorerne ikke kræve samme høje forrentning. Der skal forrentningen som udgangspunkt slå obligationsrenten plus en risikopræmie, som er afhængig af investeringens struktur og det geografiske område," siger Kasper Svarrer.
