Mange kilowatt at spare ved at udskifte z-profiler

En forholdsvis simpel ændring af luftstrømmen ved blæser-suget i bunden af Dancorns siloer kan give en reduktion af energiforbruget på helt op til 30 procent.

Dancorn har med en forholdsvis simpel ændring af deres siloer forbedret luftcirkulationen, så der kan opnås helt op til 40 procent bedre luftflow. Dermed kan energiforbruget i forbindelse med tørring af kornet reduceres med op til 30 procent.

»I samarbejde med DTU har vi lavet teoretiske beregninger der viser, at vi, ved at fjerne otte z-profiler ved blæser-indsuget i bunden af siloerne, kan opnå en besparelse på cirka 1,70 kroner pr. hkg korn i tørringsomkostninger ved at tørre korn ned fra 19 til 15 procent vand,« fortæller Jens Erik Iversen, eksport manager hos Dancorn.

Han tilføjer, at besparelserne vil variere hos de enkelte kunder alt efter, hvordan deres gulvunderstøtter er placeret foran blæseren. Men han er ikke i tvivl om, at der for rigtig mange siloer er mulighed for store besparelser.

Bedre luftflow

»Beregningerne fra DTU blev lavet på en 1.000 ton-silo, som var fyldt med cirka 740 ton hvede. De viste, at det inden ombytning af de normale understøttere i bunden af siloen kostede cirka 4,3 kroner at tørre et hkg korn ned fra 19 til 15 procent vand - og at det efter udskiftning af understøtterne kun kostede 3,0 kroner af tørre kornet ned,« fortæller Jens Erik Iversen.

Ud over besparelserne i el og olie kan der også opnås et energi-tilskud typisk i størrelsesordenen 6.000-8.000 kroner.

Faktaboks

Dancorn

  • Udskiftning af z-profiler kan forbedre luftflowet ved blæser-indsuget med op til 40 procent
  • Det medfører en reduktion i energiforbruget på cirka 30 procent
  • Derudover kan der opnås et energitilskud

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle