Af Anna Grete Søberg, Hørslev Bole
Friskole, hvorfor nu det? Da mine egne børn gik i skole, forelå muligheden slet ikke. I øvrigt var familien så ophængt med arbejde, så både tiden efter skole og ferier blev en chance til at få ekstra arbejde udført i bedriften, og børnene tog fat næsten uden at mukke. De havde tidligt begreb om nødvendighedens lov, og børnearbejde havde ikke så ond en klang dengang.
Men næste generation har altså valgt friskolen og bolig i nærheden af den. Forleden blev jeg inviteret til bedsteforældredag på skolen. Der skulle være komedie med alle skolebørnene på de skrå brædder. Man opførte scener fra Det gamle Testamente, vores Anna skulle være et lille medlem af »frøers mængde« i de 10 plager i Egypten. Desuden havde hun tegnet plakaten, hun har godt greb om blyanten til sligt. Det blev en imponerende oplevelse for både mormor og farmor, vi fulgtes ad. Med enkle midler, men sikkert efter mange timers arbejde for lærerne, var resultatet imponerende. Især Adam og Eva, nyskabte i Paradiset, udført af to teenagerdrenge, gjorde indtryk. Eva havde købt sig nye bryster, men Adam syntes, det var spild af penge. Selv optrådte han med en tissemand på ca. en halv meter. Jeg kunne godt have leveret figenblade fra haven. Slangen så vi ikke noget til, men de gnaskede da æbler. Noah fik arken godt fyldt op med tobenene »dyr« i fin forklædning, som børnene selv havde været med til at fremstille, virkelig flot. Jeg kom i tanker om, at min lillesøster kom forarget ind til mor fra »bette klass« og sagde: »Altså we’ do hva’, ham Gud, han skabt’ sæ i sejs daw’«. Det var alarmerende, vi fik at vide, at vi ikke skulle skabe os. Ak ja.
Men den dag var altså mit første møde med friskolen, og min bekymring om, hvorvidt de fik kristendomsundervisning, kunne jeg skrotte, lille Anna fortalte med megen drama om David og Goliat: »David, han strammed’ lige elastikken, og så fik Goliat en stor sten i panden og faldt død om«. De gamle myter gør stadig indtryk gennem generationer.
Skolen er valgt, fordi der i de små skoler er færre børn i klassen og angiveligt mindre mobning og lignende. Selv født i en landsbyskole under jeg mine små lilleskolens fordele, men ellers finder jeg, at børnene helst skal opleve alle sociale lag. Når skolen er slut, skal de alligevel ud i stormvejret og frostnætterne. Til foråret begynder lillebror i samme skole, vore små »hjerteskud« får en tryg barndom i friskolens »drishus«, før de som »poder skal plantes ud« i voksenlivet. De lærer engelsk fra 1. klasse, det er fint, sprogkundskaber har jeg savnet hele livet, men jeg har holdt af den jyske dialekt, den lærer de små ikke. Min generation er den sidste til at nyde Blichers, Aakjærs og Anton Bertsens dejlige jyske vers og fortællinger.
