Medlem af ulvegruppe vil drøfte hjælp til ofre

Udviklingen i den danske ulvepopulation bør føre til nye overvejelser om hjælp til de landmænd, der udsættes for ulveangreb. Det mener Henrik Bertelsen, medlem af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe.

Naturstyrelsens nye oplysninger om, at der med sikkerhed er indvandret 12 hanulve til Danmark, er en ny situation, som bør føre til overvejelser om en justering af ulveplanen allerede nu. Bl.a. bør der snarest udformes en tilskudsordning til ulvesikre hegn.

Det mener Henrik Bertelsen, der er medlem af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe.

»Vi har hele tiden haft den aftale, at vi skulle mødes igen, hvis der skete en ny udvikling. Det mener jeg er tilfældet med de nye oplysninger,« siger han.

Henrik Bertelsen vil også have drøftet muligheden for at give tilskud til indkøb af særlige ulvehunde.

»Det ved jeg er noget, man yder tilskud til i Tyskland, det ville være logisk at have noget tilsvarende her.«

Forsømte at orientere

Henrik Bertelsen mener, Naturstyrelsen har forsømt sin orienteringspligt over for Vildtforvaltningsrådet ved ikke som det første at orientere rådet om identifikationen af 12 ulve-individer.

»Jeg mangler et overblik, og det er en medvirkende årsag til, at jeg gerne vil have indkaldt ulvegruppen til at mødes snarest,« siger Henrik Bertelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle