Mindre mælk og højere priser hos Arla

En halv million færre kilo mælk blev i 2019 købt på kontrakt af Arla i forhold til 2014. Dermed har mejerikoncernen sænket sit tilkøb af mælk fra ikke-ejere i Arla med hele 27 procent på seks år.

»Vi har i 2019 ryddet op i den tyske forretning og sagt farvel til kontraktleverandører. Vi solgte Allgäuland, der var baseret på kontraktmælk, og vi har også sagt farvel til franske landmænd, der leverede til MUH, før vi fusionerede«, fortæller koncernfinansdirektør Natalie Knight.

»Vi er gået fra at have en stærk base af kontraktmælk i Tyskland til nu næsten nul. Men vi vil stadig, hvis vi har behov for mælk og vil vokse, være opportunistiske«.

Førende på brands

Farvellet til kontraktleverandørerne er den største faktor bag, at Arla kørte 200 mio. kg mindre ind på mejerierne i 2019.

Alligevel steg omsætningen i Arla med 1 pct. til 78,4 mia. kr.

Det skyldtes især, at Arlas salg af brandede produkter igen i 2019 steg markant.

For Natalie Knight er nøgletallet ’brand share’, der skal forstås som Arlas mærkevaresalg ud af den samlede omsætning, et af de vigtiste nøgletal i regnskabet. Dette tal steg fra 45,2 pct. i 2018 til nu 46,7.

»Vi har en meget høj brand-andel. Det giver stabilitet i forretningen, og er virkelig en styrke for os«, siger hun med adresse til Arla, Castello, Lurpak og Puck-mærkerne.

Stigende mælkepris

I det hele taget var det stærkt positive Arla-direktører, der præsenterede regnskabet. Peder Tuborgh gik så langt som at kalde 2019-tallene for »det bedste af hans 15 regnskaber«.

Ifølge topchefen lå der under den usædvanligt stabile mælkepris, som ejerne oplevede i 2019, en vild volatilitet, hvor priserne på fedt og protein igen skiftede plads på industrimarkederne.

»Det lignede et stille år, men det har været alt andet. Udviklingen på fedt- og proteinpriserne var virkelig en udfordring for os, fordi der skete store skift i, hvilke produkter der var mest profitable. Det er et skift, der dækkede over milliarder«, forklarede han og kaldte det et tilfælde, at Arla lå så stabilt på mælkeprisen.

Fedt-prisernes fald og proteinernes genkomst vil give Arla fordele i 2020, når det kommer til mælkeprisen, meldte topchefen, der også fik lovet en stigning på mælkeprisen fra marts måned til ejerne.

»Råpriserne for fedt er faldet, og vi ser stigende marginer på branded smør, hvor vi er de største i verden. Det giver os en fordel, og den fordel vil blive større i 2020 end i 2019«.

Traditionelt har protein haft højere værdi end fedt, men EU’s støtteopkøb for et par år siden ændrede dynamik og prissætning markant. Det pressede i 2017 Arla så meget i defensiven i forhold til konkurrenterne, at spareprogrammet Calcium blev fremskyndet.

Endnu er Arlas konkurrent-indeks på mælkeprisen ikke færdigopgjort for 2019. Men topchefen forventer, at Arla vil ligge i indeks 103. Altså, at Arla samlet set vil have betalt en mælkepris, der er 3 procent bedre end de selskaber, man sammenligner sig med.