Aalborg Kommunes planer om at reducere grødeskæring i offentlige vandløb giver bekymring i nordjyske landboforeninger.
Jeg forstår ikke, at Aalborg Kommune overhovedet kan overveje at droppe vedligeholdelse af vores vandløb, som I i øvrigt er forpligtet til jævnfør vandløbsloven. Jeg er virkelig bekymret for vores vandmiljø og dyreliv i øvrigt og forstår ikke, at kommunen nu vil lade det blive endnu værre i en tid, hvor vores klima bliver mere og mere ekstremt«.
Sådan lyder et par linjer i ét af flere lignende nødskrig fra landmænd og lodsejere med jord langs det offentlige vandløb Skovåen i Aalborg Kommune.
Her har Aalborg Kommunes forvaltning sendt et forslag til nyt vandløbsregulativ i høring, som giver panderynker blandt lodsejere og landmænd - og i de nordjyske landboforeninger AgriNord og Landbo Nord. De to foreninger har i fællesskab sendt et høringsbidrag til kommunen med stærke protester mod det nye regulativforslag.
Problemer allerede
Forslaget indebærer, at grødeskæringen i den 10 kilometer lange Skovåen vil blive skåret ned fra to gange årligt til én gang.
Samtidig ændres grødeskæringsmetoden, så strømrenden reduceres til 50 pct. af regulativbundbredden mod de 80-100 pct., som har været gældende i det nuværende regulativ fra 1997.
De nye takter vil uvægerligt betyde dårligere vandføringsevne og dermed flere oversvømmelser hos lodsejerne langs Skovåen, hvor mange allerede oplever, at den nuværende vandløbsvedligeholdelse lader meget tilbage at ønske.
Det vurderer Carl Chr. Pedersen, formand for AgriNord.
"Der er allerede store problemer med oversvømmelser ved Skovåen, og der har bl.a. været et uskønt forløb med en lodsejer, som Aalborg Kommune er dømt til at betale erstatning til for de skader, han har haft på grund af manglende vedligeholdelse af vandløbet. Sagen har kørt siden 2019, men han har endnu ikke set nogen penge", siger Carl Chr. Pedersen.
Han har på et lodsejermøde mødt andre desperate lodsejere, som oplever, at deres ejendomme har lidt skade på grund af oversvømmelser langs åen.
"Vi har haft et møde på en kro, hvor jeg bl.a. talte med et ægtepar, som ikke mere kan lukke deres heste ud på arealet, og hvor vandet står op om børnenes gyngestativer, når der er meget vand i åen. De føler sig stavnsbundne på deres ejendom. Hvor er klimasikringen for de mennesker", spørger Carl Chr. Pedersen.
"Det er helt galt"
Carl Christian Pedersen undrer sig over, at Aalborg Kommune tilsyneladende helt har skippet det gamle princip om, at vandføringsevne og biologi vægter lige meget.
"Nu retter man udelukkende fokus mod biologien. Det er helt galt, for de to ting er ikke hinandens modsætning".
Regulativforslaget fra Aalborg Kommune er det første i en revision af regulativerne for samtlige offentlige vandløb i Aalborg Kommune.
Også derfor råber Agri Nord og LandboNord nu vagt i gevær.
"Efter mange års arbejde med vandløb er jeg dybt forundret over, at vi i Danmark endnu ikke har fundet en god vej, der tager hensyn til både afvanding og et godt vandmiljø", siger Carl Christian Pedersen.
Faktaboks
Landmænd protesterer mod regulativ
- Aalborg Kommunes forvaltning vil med et forslag til nyt regulativ for det offentlige vandløb Skovåen reducere grødekæring fra to til én årlig skæring.
- Det skal sikre opfyldelse af Vandrammedirektivets miljømål og give mindre påvirkning af planter, smådyr og fisk.
- Agri Nord og LandboNord vurderer til gengæld, at det nye regulativ vil udløse flere oversvømmelser til stor skade for lodsejere.
