22 øre mere for mælken har vendt op og ned på landmændenes regnskaber.
I flere år har mælkeproducenternes regnskaber stået lidt i skyggen af de mere spektakulære tal på bundlinjen hos landmænd med grise. Både når det har været godt og mindre godt, er det grisenoteringens gyngeture, der tiltrækker opmærksomheden. Den monotone mælkepris har nok givet pæne regnskaber for nogle, men sjældent prangende overskrifter.
Det har begivenhederne i 2021 vendt helt op og ned på.
En stærk mælkenotering og en uventet høj efterbetaling på 15 ører har nemlig skæppet godt i kassen for de danske mælkeproducenter og taget noget af scenelyset fra et i øvrigt dramatisk fald i grisenoteringen. For slet ikke at tale om smågriseproducenterne, der blev ramt af et stormvejr, der blæste de forrige års store overskud langt væk.
»2021 har været en rutsjebanetur for landmændene afhængigt af, om de har haft køer, grise eller ren planteavl. Fælles for alle er dog, at renterne gennem året tog et dyk, og det har været med til at løfte indtjeningen for nogen, mens det for andre har afbødet et ellers hårdere fald«, siger økonomirådgiver i Velas, Knud Kirkegaard, der har analyseret rådgivningsselskabets landbrugsregnskaber for 2021. Og det er på baggrund af tallene fra de omkring 70 regnskaber, han kommer med et signalement af 2021 og bud på, hvad 2022 vil byde på.
Og årets vindere er ...
Årets klare vinder blev mælkeproducenterne, der løftede det gennemsnitlige resultat med 650.000 kr. i forhold til 2021. Dermed lander deres indtjening på 2,4 mio. kr. baseret på 274 køer mod 1,75 mio. kr. i 2020.
Det flotte resultat er langt hen ad vejen båret af en høj mælkepris, der i snit har været 22 øre højere end året forinden. Hvor de udvalgte mælkeproducenter i 2020 leverede et overskud på 35 øre pr. kg EKM efter ejeraflønning, steg det tal i 2021 til hele 53 øre pr. kg EKM.
»Der var naturligvis også ting, der gik mælkeproducenterne imod, herunder stigende omkostninger på alt fra løn til energi. Men omkostningerne blev i hele træskolængder udlignet af en gevinst på de faldende renter, og dermed har producenterne i snit tjent 18 øre mere pr. kilo mælk i 2021«, siger Knud Kirkegaard.
Himmelvid forskel
Slagtesvineproducenterne har leveret et resultat på 2,4 mio. kr. baseret på 13.000 slagtesvin. Det er et fald i forhold til 2020s resultat på 2,8 mio. kr., hvilket vel at mærke var et særligt godt år for producenterne.
En del af resultatet tilskrives slagtesvinenoteringen, der gennem året var præget af både en høj top og en lav bund. Året toppede med 11,90 kr. og sluttede med en svinepris på 8,40 kr. pr. kg.
Smågrise-kollaps
For smågriseproducenterne har 2021 været en helt anden historie. Her er flere års store millionresultater vendt til et beskedent plus på 200.000 kr. baseret på 726 søer, der producerede 32,7 smågrise pr. årsso. Det står i skarp kontrast til 2020, der endte med et resultat på 2 mio. kr.
Året startede fint for soholderne, men relativt hurtigt kollapsede eksportmarkedet. Hvor en gennemsnitlig soholder solgte sine smågrise for 461 kr. pr. styk i 2020, lød prisen i 2021 i snit på 356 kr. stykket.
Faktaboks
Tal og prognoser
- I tidligere år har Velas præsenteret regnskabstal i samarbejde med Sagro, LandboNord og LandboSyd.
- I år offentliggør LandboNord og LandboSyd tal og prognoser sammen med VKST og KHL 8. februar.
- SLF kommer med tal 3. februar.
3 bud på, hvad der vil ske i 2022:
- Mælk: Den gennemsnitlige mælkeproducent med en leverance på 250 køer og 11.000 kg EKM står til at levere en gennemsnitlig indtjening på ca. 2 mio. kr.
- Grisekød: De gennemsnitlige slagtesvineproducenter forventes at ende med et resultat på 1,3 mio. kr.
- Smågrise: For soholderne estimerede Velas i første omgang et resultat på 800.000 kr. for 2022. Men grundet de faldende renter er forventningen nu, at de vil lande en indtjening på omkring 1 mio. kr.
