Rigtig pasning af skoven mindsker skaderne ved storm.
Det er årstiden for storme og stormfald i skovene. Her og nu kan man ikke gøre noget for at stabilisere skoven. Men forskere har vist, at hvis man gør de rigtige ting i forbindelse med den løbende pasning, så har det en meget stor effekt på den lange bane.
Konsulent Christian Nørgård Nielsen, SkovByKon, som har forsket i træers stabilitet i mere end 30 år, mener, at store dele af stormskaderne i 2013 er selvforskyldte, og at der er mange, er ikke tager hensyn til den store viden om stormfald, som faktisk ligger.
Fem ting
I hovedpunkter er de fem vigtigste ting, man kan gøre:
❶ Bryd rodstandsende lag i forbindelse med plantning og placér rødderne alsidigt og hensigtsmæssigt i plantehullet. Mange planter bliver ikke sat, så de opnår en alsidig rodudvikling. De fleste tror, at det finder træerne selv ud af, når de først er i jorden, men det gør de ikke. De kommer sig aldrig over en dårlig plantning, hvor rødderne ikke placeres rigtigt.
❷ Afled højtstående vand i kulturer og bevoksninger. Stort set ingen planterødder bryder sig om at stå i vand. Højtstående vandstand giver et overfladisk rodsystem med meget større risiko for stormfald.
❸ Plant med stor afstand i skovens yderkanter mod det åbne land. Store afstande bevirker, at træerne får dybere kroner, et tilsvarende større rodsystem, og dermed en meget større stormstabilitet. I eksisterende bevoksninger kan man opnå samme effekt ved en hård tynding i kanten. Spørg din skovfoged, om bevoksningen kan holde til det.
❹ Tynd tidligt og relativt hårdt i de unge bevoksninger (højde 6-8 m). Tynd især hårdt i randene. Senere tyndes gradvist svagere, og i bevoksningens sidste 20 år bør de fleste nåletræbevoksninger stå urørte.
❺ Skab et skelet af stabiliseringsbælter gennem skoven. Dette kræver en langsigtet planlægning. Men hvis man først er kommet igennem med det, er stormfaldsrisikoen nedsat til en brøkdel.
Løv eller nål?
Mange tror, at stormrisikoen udelukkende er et spørgsmål om det rigtige træartsvalg.
Det er rigtigt, at løvtræer sjældent vælter i vinterstormene, hvor træerne står uden blade. Men en efterårsstorm før løvfald tager lige så hårdt fat i bøgene som i granerne.
Vælg derfor ikke træart efter stormfasthed, men sørg i stedet for, at alle bevoksninger bliver behandlet i overensstemmelse med ovenstående regler.
Hvis du vil have mere viden om dette, så er der netop udgivet et illustreret hæfte, der på 24 sider forklarer de ovennævnte ting i detaljer. Hæftet kan bestilles ved at sende en mail til phi@skovdyrkerne.dk mærket ’stormfaldshæfte’.
