På de fleste brakarealer har de mange år uden jordbearbejdning og uden anvendelse af ukrudtsmidler medført en kraftig opformering af rodukrudt som kvik, tidsler, gråbynke og kærgaltetand.
I efteråret ophævede EU kravet om brak for høståret 2008 med henvisning til de rekordhøje kornpriser og slunkne kornreserver. Ophævelsen af kravet om brak blev imidlertid først vedtaget i slutningen af september, og selv om en del brakarealer blev pløjet op i efteråret, så er det antageligt kun et mindre areal, der blev tilsået i efteråret.
I dette forår skal mange landmænd derfor tage stilling til, om man skal opdyrke brakarealerne, og i givet fald hvad man skal dyrke.
Så lille indsats som muligt
På de fleste brakarealer har de mange år uden jordbearbejdning og uden anvendelse af ukrudtsmidler medført en kraftig opformering af rodukrudt såsom kvik, tidsler, gråbynke og kærgaltetand. En effektiv bekæmpelse af rodukrudtet kan udløse et forøget forbrug af ukrudtsmidler i forhold til marker, der har været i omdrift i mange år.
Et af målene i regeringens netop offentliggjorte "Indsatsplan om brak" er at få bugt med rodukrudtet med så lille en ekstra indsats af ukrudtsmidler som muligt. I denne artikel gives nogle råd, som skal bidrage til, at opdyrkning af brakarealer kan ske med så lille et merforbrug af ukrudtsmidler som muligt.
Skal-skal ikke
Hvis brakarealet ikke allerede er pløjet og eventuelt også tilsået, så er der nogle ting, man bør overveje, før man træffer beslutning om at opdyrke et brakareal.
I dag er der for mange pesticider afstandskrav til vandløb og søer. For ukrudtsmidlernes vedkommende begrænser det muligheden for at bekæmpe ukrudt nær vandløb, men i praksis vil det næsten altid være muligt at finde effektive løsninger. Derimod er udvalget af svampemidler til korn meget begrænset, og for alle insektmidler godkendt til korn er der enten 20 eller 30 meter afstandskrav til vandløb og søer. Så selv om det er muligt at bekæmpe ukrudt på opdyrkede brakarealer beliggende langs vandløb og søer, så er mulighederne for at bekæmpe sygdomme og ikke mindst skadedyr meget begrænsede, hvilket bør indgå i overvejelserne.
Stor bestand af rodukrudt
På brakarealer med en stor bestand af rodukrudt bør man ligeledes overveje, om det er hensigtsmæssigt at opdyrke dem i høståret 2008. Hvis arealet er pløjet, er den beslutning naturligvis allerede taget, men mange brakarealer ligger endnu uberørte hen.
Effekten af en sprøjtning mod rodukrudt forud for såning af en vårafgrøde er som regel minimal. Overfor kvik kan der forventes nogen effekt, bl.a. som følge af den milde vinter, mens andre rodukrudtsarter såsom tidsler slet ikke vil være fremspiret på dette tidspunkt. Det betyder, at man i mange tilfælde må påregne sprøjtninger i afgrøden med MCPA og glyphosat før høst for at mindske udbyttetab og høstbesvær.
Afgrødevalg
Vælger man at så en vårafgrøde er vårbyg eller havre det bedste valg på grund af disse afgrøders gode konkurrenceevne overfor ukrudt. Et alternativ er vårhvede, hvor man kan anvende Monitor til bekæmpelse af kvik og derved undgå udbyttetab. Langtidseffekten af Monitor er imidlertid meget begrænset, og behovet for opfølgende behandlinger med glyphosat vil stort set være uændret.
På kvægejendomme kan majs være et alternativ til vårbyg. Mange rodukrudtsarter bl.a. kvik, tidsler og gråbynke kan bekæmpes med de godkendte ukrudtsmidler. Som for Monitor vil der imidlertid være behov for at følge op med yderligere bekæmpelse, da langtidseffekten af disse ukrudtsmidler er begrænset.
Udsæt opdyrkning af brak
Såfremt man tror på, at kravet om 0-brak forlænges udover 2008, vil den mest effektive løsning overfor rodukrudt være at undlade såning af en vårafgrøde og i stedet hæve braktilskuddet og slå arealet hurtigst muligt efter den 15. juli.
Når der er god genvækst i de flerårige ukrudtsarter, og de har nået et passende udviklingstrin, behandles der med et glyphosatmiddel. I praksis vil det ofte være i begyndelsen af september. Der anvendes f.eks. 3,0-3,5 liter pr. ha af et middel med 360 g glyphosat pr. liter. Vent herefter mindst 10 dage inden pløjning af arealet. Herefter kan der sås vintersæd.
En anden fremgangsmåde kunne være at undlade slåning og i stedet sprøjte tidligere. Forudsat at rodukrudtet er i god vækst, kan man forvente en god effekt, da rodukrudtet vil være på et udviklingstrin, hvor det er meget følsomt overfor glyphosat. Der er imidlertid ingen forsøgsmæssige erfaringer med denne fremgangsmåde, så derfor er anbefalingen indtil videre slåning forud for sprøjtning.
Minisommerbrak
Indenfor det økologisk jordbrug har man i nogle år undersøgt effekten af minisommerbrak, hvor jorden holdes sort forud for såning af vintersæd med gentagne harvninger. Effekten overfor kvik har været god, og da der ikke anvendes ukrudtsmidler opfylder minisommerbrak til fulde intentionerne i regeringens "Indsatsplan om brak".
En væsentlig ulempe ved metoden er, at mekanisk bekæmpelse midt på sommeren, hvor jordtemperaturen er høj og omsætningen af organisk stof er stor, medfører en stor frigørelse af kvælstof, som på sandjord kan resultere i en betydelig kvælstofudvaskning. Mekanisk bekæmpelse kan derfor ikke anbefales på lette jorde.
