DEBAT
Med CAP-reformen indføres der nu krav om ekstensiveret drift på omregnet fem procent af landbrugsarealet. Af de forskellige EU-godkendte tiltag tilbyder man i Danmark blot fem forskellige mod hele tretten i Slesvig-Holsten.
Der blev de danske bønder snydt for nabotjekket og Helle Thornings forsikring om, at landbruget skal kunne tjene på reguleringer. Når vi nu må reagere kraftigt, så er det jo fordi de fem procent kan blive til syv inden 2020.
I de foreløbige fem procent miljøfokusområder kan landsskabselementer indgå. Bevæggrunden fra EUs side er bevarelse og beskyttelse af disse, hvilket er yderst relevant. I modsætning til naboerne i syd har vi i Danmark ikke mulighed for at medregne de tusindvis af hektar med læhegn, som vi i generationer har anlagt og plejet. Dermed animerer man indirekte til at fjerne disse for at kompensere det areal, der »tabes« ved de øvrige tiltag. Derimod vil man tillade muligheden for at medregne de mindre søer (vandhuller over 100 kvadratmeter), men dette giver overhovedet ingen (miljø-)mening, da disse i forvejen er paragraf 3-beskyttet.
I Slesvig-Holsten vil der i modsætning til DK også blive mulighed for at medregne kvælstoffikserende planter i de fem og syv procent. Når man med afgrødevalget kan opfylde kravet om de fem og senere syv procent ekstensivering, så siger det sig selv, at omkostningen bliver marginal.
Hvis Fødevareministeriet vil retfærdiggøre de få danske, tilbudte muligheder med en nemmere administration (som tidligere antydet), så må man undre sig over, at et ellers så effektivt og intelligent dansk system ikke kan følge med naboen, og dansk landbrugs konkurrenceevne dermed igen skal handicappes ved at trække håndbremsen yderligere et par hakker op.
Hvad er meningen, hr. fødevareminister?
