På 10 år er landbrugets udledning af klimagasser reduceret

Klimabelastningen pr. kg mælk, kød og korn er faldet, men produktionen er steget, så forbedringen i det nationale klimaregnskab er kun beskeden.

Klimaudfordringen er en kæmpe chance for landbruget, for landbruget er en del af løsningen. Sådan lød det højt og flot for ti år siden fra daværende præsident for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, i et tillæg i LandbrugsAvisen. Året var 2009 – det år, hvor verdens klimatopmøde COP 15 blev holdt i Danmark, og inden da var der et klimatopmøde for alverdens landmænd i København. Siden er klimaspørgsmålet kun blevet mere aktuelt. EU har vedtaget, at Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 39 procent i perioden 2005 til 2030 i kategorien, der til dagligt kaldes boliger, biler og bønder.

Plus og minus

Hvordan er det så gået?

Det kommer an på, hvordan man ser på det.

Ifølge tal fra Aarhus Universitet, der holder styr på det nationale klimaregnskab, er udledningen af drivhusgasser (målt i CO2-ækvivalenter) faldet med 25 procent fra 2005 sammenlignet med i dag (gennemsnitlig udledning fra 2015-2017). Men landbruget har kun reduceret udledningen med 2,5 procent i samme periode, fremgår det.

Ifølge Bent Ib Hansen, chefkonsulent Seges, er der en grund til det:

»Effektiviteten pr. gris eller pr. kg kød er blevet meget bedre, især fordi foderet bruges mere effektivt. Det tæller den ene vej. Samtidig er produktionen vokset, og det tæller den anden vej«, siger han.

Konkret var smågriseproduktionen 25,8 mio. stk. i 2005, mens den i dag er 32,7 mio. Men i samme tidsrum er der blevet 100.000 søer færre, og i 2017 er der produceret 4,6 mio. færre slagtegrise end i 2005.

Mindre pr. kg

Et tilsvarende billede kan ifølge landskonsulent Ole Aaes, Seges, ses for kvæg. Udledningen af kvælstof, der i kredsløbet senere kan resultere i udledning af lattergas, er mindre pr. kg mælk i dag end i 2005. Det samme gælder udledningen af metan.

»Det skyldes især en bedre foderudnyttelse«, siger han.

Men samtidig er mælkeproduktionen vokset fra 4,6 mia. kg i 2005 til 5,6 mia. kg i 2017. Et glas mælk er altså mere klimavenligt i dag, men påvirkningen af klimaet fra kvægbruget er også større end i 2005, fordi produktionen er vokset.

Konkret er udledningen af klimagasser ved drøvtygning vokset med 6,4 procent i perioden i det nationale klimaregnskab.

Planteavl forbedret

Samme regnskab viser, at udledningen af klimagasser fra markerne er faldet med 7,6 procent siden 2005, mens udledningen fra gødningen er steget med 3 procent – i takt med at landbruget har fået lov at bruge mere gødning.

Ifølge Troels Toft, sektordirektør for planteavl på Seges, har nedfældning af gylle i græsmarker og lave kvælstofnormer betydet, at man har mindsket udledning af drivhusgasser. Det samme har udbyttefremgang og udvikling af nye, mere gødningseffektive sorter.

Ifølge Danmarks Statistik er udbytterne pr. hektar for byg og hvede da også steget med cirka 10 procent siden 2005.

»En stor planteproduktion målt i tørstof mindsker udledningen af drivhusgasser, og det kan vi lave, hvis vi må gøde, hvad der skal til. Så længe, man kun gødsker op til økonomisk optimum, øger det ikke klimabelastningen«, siger Troels Toft.

Desuden har efterafgrøder haft en gunstig klimavirkning, fordi de optager CO2 på et tidspunkt af året, hvor plantevæksten er begrænset, og det binder kulstof i jorden, siger Troels Toft. Tidligt såede og kraftigt etablerede vintersædsafgrøder vil formentlig have den samme klimamæssige effekt, mener han.

Faktaboks

Mange måder:

  • Der er mange måder at regne på klimaet. Det gør det svært at sammenligne tal, men de kan vise tendenser. Man kan f.eks. måle klimaeffekt pr. hektar eller pr. kg produceret enhed. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle