Pas på salgsfuldmagter

Skatteekspert opfordrer til at tænke sig godt om, før man skriver under.

I takt med at finanskrisen kradser mere og mere bliver flere og flere landmænd presset til at skrive under på salgsfuldmagter.

"Under sidste krise så vi en del banker der meddelte, at de ikke ville bruge salgsfuldmagter, men nu ser vi salgsfuldmagter dukke op her i starten af 2009, så det er noget man skal være opmærksom på igen," siger skatteekspert Palle Høj, Heden og Fjorden.

Hvis man skriver under på salgsfuldmagten, overdrager man retten til at bestemme, hvornår ejendommen skal sælges, til banken. Derfor skal man tænke sig godt om, før man skriver under, advarer Palle Høj.

Lav pris

"Man risikerer at få en meget lav pris for sin ejendom. Banken ser nemlig først og fremmest på, om de bliver dækket ind for deres gæld i ejendommen.

Samtidig risikerer man for eksempel at stå tilbage med en stor gæld til skattevæsnet, og skattegæld skal typisk først betales efter handlen.

Jeg kan derfor kun meget kraftigt gøre opmærksom på, at man bør tale med sin rådgiver, inden man skriver under på en salgsfuldmagt, da det kan have meget store konsekvenser," siger Palle Høj.

Landmanden bliver typisk presset til at skrive under på en salgsfuldmagt som betingelse for at få yderligere kredit i banken.

Salgsfuldmagten er typisk udformet, så man får en periode på tre-seks måneder til enten selv at sælge ejendommen eller til at finde en anden bank, og begge dele kan være svært i disse tider.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle