Piletræer er den bedste energiafgrøde

Dyrk piletræer på miljøfølsomme områder og slå to fluer med ét smæk.

Den opfordring fremkom institutleder Erik Steen Kristensen med i et indlæg om bioenergi på Plantekongres 2008. Erik Steen Kristensen er leder af Det jordbrugsfaglige Fakultet, Aarhus Universitet.

"Piletræer og visse græsarter er flerårige afgrøder og derfor ideelle som energiafgrøder. Etableringsomkostningerne er små i modsætning til for eksempel raps og korn," siger Erik Steen Kristensen.

Han anbefaler derfor, at der dyrkes piletræ på miljøfølsomme områder, for eksempel i ådale.

"Også græsarter, der dyrkes på miljøfølsomme områder, herunder ådale, kan blive interessante som energiafgrøder," påpeger Erik Steen Kristensen.

På samme måde som piletræer kan græs opsuge store mængder kvælstof. Når græsset finsnittes og afgasses i biogasanlæg, kan græs blive en energiafgrøde.

"Flerårige afgrøder kan flytte store mængder kvælstof fra miljøfølsomme områder, for eksempel ådale. Beregninger har vist, at man på den måde kan fjerne næringsstoffer, der svarer til gødskning af 50-60.000 hektar," siger Erik Steen Kristensen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle