Placering fastlagt for 10 nye natur-nationalparker

Der vil ikke blive gået på kompromis med dyrevelfærd i naturnationalparkerne, siger minister.

En bruttoliste på 21 mulige placeringer af naturnationalparker er i denne uge skåret ned til 10. Dermed ligger det fast, hvor alle 15 naturnationalparker, som der er planlagt, skal placeres.

Naturnationalparkerne deler vandene. Nogle steder ses de som en absolut nødvendighed for at sikre biodiversitet, mens man andre steder er særdeles bekymret for især dyrevelfærd, når det kommer til parkerne. Det er meningen, at der skal indsættes store græssende dyr i parkerne.

Netop dyrevelfærd kom miljøminister Lea Wermelin (S) ind på, da hun sammen med regeringens støttepartier, i torsdags offentliggjorde, hvor i landet naturnationalparkerne skal ligge.

- Det er meget vigtigt for os at understrege, at for os går naturen og dyrevelfærd hånd i hånd. Det vil sige, vi kommer ikke til at gå på kompromis med dyrevelfærden, sagde hun.

Gradvist flere dyr

Hun henviser til, at Naturstyrelsen i parkerne vil starte med at udsætte et mindre antal store græssende dyr og så gradvist øge antallet. Det vil man gøre, indtil den rette balance i forholdet mellem antal dyr og mængden af tilgængeligt foder på det græssede areal er fundet.

I aftalen lyder det også, at der vil blive ført ’et proaktivt tilsyn’ med de store græssende dyr, hvor der holdes øje med dyrenes sundhed og deres adgang til føde. Dyrenes velfærd vil desuden blive evalueret to år efter de første naturnationalparkers åbning.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle