Plantekongres sætter spot på unge landmænd

Unge landmænd er et nyt tema på Plantekongressen 2015. Her kan du bl.a. høre, hvordan du kommer godt i gang, gør dig attraktiv over for långiverne og tackler at være arbejdsleder. Mød også nogle af folkene bag tn-serien »De unge landmænd«.

Landbruget har brug for de unge landmænd, men de senere år har det været meget svært for de unge at komme til truget.

Plantekongres 2015 byder på fire sessioner målrettet landmænd, som gerne vil i gang selv eller allerede har etableret sig.

Sessionerne er planlagt som en rejse fra de første overvejelser om at købe gård til den dag, man står med nøglerne i hånden og skal fungere som leder for ansatte og har ansvar for virksomhedens drift og udvikling.

Den fjerde session er et gensyn med tv-successen ”De unge landmænd”, hvor Line Vanggaard Pedersen fra Jerslev fortæller om sit udbytte af at være med i udsendelsen. Hun var en af otte deltagere, som viste og fortalte om livet som ung i landbruget.

Også seriens producent, Irene Greve, giver et indlæg med titlen: Landmænd, landbrug og de ”onde” journalister.

Læs mere om Plantekongres 2015 og se hele programmet om de unge landmænd på www.landbrugsinfo.dk

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle